Turen til Luxembourg 2008

Vi stod op kl. 9.00 og sad ude og spiste. Det var gråvejr og kun 17 grader. Jeg kravlede under dynen igen og kom først op igen kl.12.30. Men så skulle der også ske noget, så vi fandt ud af at vi ville på en sejltur på Mosel.
Vi kørte kl. 13.15, stadigvæk gråt og koldt, hvor vi kørte til Remis som ligger ved Mosel, med ankomst kl. 14.30, og havde kørt 52 km.

Der var stort marked, og det var lige sagen for Tina, hvor vi fik købt nogle gaver til famile og venner, imens vi gik rundt og hyggede os. Vejret var blevet en hel del bedre, sol og 23 grader.
	Her er markedet

Så var det tiden til at finde en af de mange rutebåde der sejler på Mosel. Vi kom ikke med den færge, som vi havde udset os hjemme fra, men fik en tur med en anden, som kostede 7 Euro pr. person. Det tog en times tid. Fra Remis sejlede vi ned til Wellenstein, hvilket tog ca. 15 min, derefter vendte færgen rundt og sejlede nord på igen, mod Greiveldrage, hvilket tog ca. 30 min og så retur til Remis.

En tjener ombord tog dette billede af os

Rigtig flot tur, med en skøn udsigt op over vinmarkerne. Vejret blev dog noget gråt, og lidt regnvejr undgik vi heller ikke.


De smukke vinmarker langs Mosel	Et slot der lå langs breden ved Mosel

Video fra sejlturen kan ses her.

Efter sejlturen kørte vi fra Remis kl. 18, og blev enig om at vi ville finde en McDonald’s. Jeg var villig til at køre helt til Italien for at finde en, da jeg var mere end sulten efter noget junkfood, og havde bare lyst il en BigMac, men heldigvis var der en lige en lille km væk, men kom lige på omveje i de små gader. Men jubii mad, for vi havde ikke fået noget siden tidligt om formiddagen.

Vi fortsatte hjemad kl. 19.00, hvor vi kørt en anden vej hjem, for at se noget af den smukke natur der findes i Luxembourg. Men midt i denne smukke natur, var der noget der fangede vores blikke, for ude i horisonten, fik vi øje på noget der lignede store paraboler, hvilket det også viste sig at være. For det må have været Satellit firmaet Astra's hovedsæde, for jo nærmere vi kom, jo størrer og flere paraboler kom til syne. Et meget imponerende skue.


Det ligner næsten noget fra en fremtidsfilm	Her er de tæt på

Vi holdte ind i Larochette by kl. 20.00, for at få noget at drikke og spise is. Lige noget for Tina..... nam nam. Og fik endnu en af deres cola/øl, som kun fås i dennne lille størrelse.

Vi var tilbage på pladsen kl. 21.00, og da jeg gerne ville have nogle billede af pladsen, tog jeg kameraet under armen, sammen med Tina for at gå en runde og se om der var noget spændende.


Her er poolen.	Hovedbygningen med den lille kiosk


Der er mulighed for at spise udenfor.	Toiletbygningen


De andre pladser.	Græsplæne hvor der kan slås telt op.


Legepladsen.	Her ligger vi.

Da vi kom tilbage til vognen trak det op til uvejr med torden og lyn. Så vi skyndte os inden for i vognen hvor vi tjekkede Internettet for morgendagens vejr, inden vi gik i seng.

Mandag den 7 juli.

Vi vågnede kl. 8.00 og lå og læste, stod op kl. 9.00 og spiste morgenmad. Vi begyndte at pakke forteltet ned, da tidspunktet, tirsdag, for hjemturen nærmede sig og selvfølgelig skulle der begynde at regne og blæse, og jeg fik vist sagt nogle edder og råbte af det. Så det var vist meget godt, at de andre danskere var kørt fra pladsen dagen før. Håber bare der ikke var andre der forstod dansk, men tror de forstod hvad jeg mente. Og selvfølgelig stoppede regnen lige som vi var færdige.

Da det var vores sidste dag i Luxembourg blev vi enige om at vi ville køre ned og se borgen i Larochette, det kan man sagtens i gråvejr. Det var skyet og 16 grader og klokken var 11.30, da vi kørte derned.

Det kostede 4 euro for os begge at komme ind og se den. Det er meget imponere at se, hvor stor den har været, og med mange ruiner. De var ved at renoverer den imens vi var der.


Dele af ruinen	Mere af ruinen


Her er de ved at renoverer	Noget af den gamle mur

Det var helt sikkert ikke skuffende at komme op at se, efter vi havde gået at spejdet op imod borgen nede fra byen de sidste mange dage. Det store tårn, som kan ses fra hele byen er helt, og man kan gå op og se det, der er omkring 5 etager op, så man kan komme helt op under taget. Der er et tilhørende tårn på den anden side af dalen, som vejen fra campingpladsen og ned til byen går igennem.


Tårnet på den anden side af dalen.	Det store tårn, 5 etager.

Og man kan sagtens forestille sig, hvordan det har set ud førhen. Når man går rundt og ser på ruinen, man føler sig næsten sat helt tilbage i historien.


Restaurering af den gamle borg.	Der var også en kælder, hvad mon den har været brugt til?

Der er flot udsigt nedover Larochette by. Man skal ikke lide af for meget højde skræk, når man kigger udover.
Der er også en lille cafe på området, hvor man kan sidde og nyde lidt mad, hvis man har lyst, samt man kan købe souvinier i billetsalget.

Det tog os ca. 1½ time at se borgen og ruinerne omkring den.

Vi kørte op til campingpladsen igen, hvor vi besluttede at køre hjem til Danmark samme dag og derved spare en overnatning. Og imens vi pakkede det sidste, og det ene støtteben drillede skulle der selvfølgelig komme et stort regnskylle igen, og der var kun 14 grader.

Vi var klar til afgang kl. 15.30

Så er det afgang Kilometertælleren stod på 46590 og vi havde indtil da kørt 1207,0 km, med en gennesnitsfart på 44 km i timen eks. pauser.

Af en eller anden mærkelig grund, viste GPS'en en anden vej hjem end derned, og vi kom igennem byen Diekirch, hvor vi kørte en lille omvej, pga. vi ikke fik drejet som vi skulle og det er ikke let at vende rundt i en lille by med campingvogn, når der er lastbiler i vejen. Vi fandt en tankstation kort efter afgang, da diselen er billigere i Luxembourg end i Tyskland og fik tanket op.

Turen op til den Tyske grænse ved byen Dasburg, var på ca. 42 km, hvor vi kørte over kl. 16.35, ad mindre landeveje, men da vi kom på den tyske side, blev landevejen afløst af lange snoede bjergveje med stejle stigninger på op til 21%, så der kom Ford'en rigtigt på arbejde, men dejligt med en 2.0 Diesel, for den trækker bare. Men jeg må indrømme at jeg syntes det til tider var lige spændende nok, da det jo var min første tur på små bjergvej med campingvogn. Da vi kom ud på den anden side af "bjergene" kom vi ud på en god landevej igen, men da vi nærmede os A1, den tyske autobane, blev vi ledt ad en masse omveje, da tilkørslen til A1 var spærret grundet vejarbejde, hvilket GPS'en ikke var klar over, så den havde noget svært ved at vise os en anden rute, da den hele tiden forsøgte at dirigere os hen til denne nedkørsel. Så da vi ikke kunne komme på A1 og finde en rasteplads med toilet, måtte vi finde en anden anden uden toilet, hvilket vi gjorde kl. 18 og her var især Tina glad, for at vi havde campingvognen med, for ned med støttebene bagtil og ind med Tina på toilettet, og ud kom hun igen, glad og tilfreds. Endeligt kom vi på A1, og så begyndte det at føltes som den rigtige vej igen, hvor det gik der ud af med et godt tempo.

kl. 20.15 kørte vi fra motorvejen for at finde noget at spise og holde et hvil. Tina hentede mad på McDonald’s (14 euro). Det regnede og temperaturen var 20 grader, da vi kørte igen.

Da klokken nærmede sig 23 var det ved at være tid til at få tanket igen, da der ca. var 50 km igen på tanken, så vi kørte ind på Rasthof Wildershausen, men der fik jeg ikke set rigtigt og kørte til den forkert stander, som kun var til lastbiler, og pistolen var for stor, så vi måtte køre igen, og jeg var glad for de andre bilister ikke kunne høre, hvad jeg sagde i bilen. Vi fortsatte og GPS'en sagde at der ikke var langt til den næste Shell (har Shell kort), var det okay, lige indtil vi kom til det den, for den var lavet om til en ARAL istedet for, og så var gode råd dyre, for nu var der ikke andet end til ca. 23 km igen på tanken, så efter GPS'en, måtte vi fra på motorvejen og vende om og køre syd på igen, for at finde den nærmeste Shell. Da tankmåleren sagde at der var 9 km igen, så vi endeligt et Shell skilt fra motorvejen ved Oyten og vi skyndte os at dreje fra og fik tanket. Der var også kun 4,6 liter tilbage i tanken for jeg tankede 50,39 liter og der kan være 55. Klokken var nu 00.05 og vi kørte videre, men der gik ikke længe, inden jeg syntes jeg var for træt til at forsætte, så vi kørte ind kl. 00.30 ved rasteplads Grundenbergsee. Slog benene ned på campingvognen og fik hurtigt rigget det sidste til, så vi kunne komme ind og sove. Men hvilken larm der er på sådan en rasteplads, især fra de store lastbiler der kørte forbi ude på motorvejen, da vi lå helt ud til og langs med den. Men vi fik sovet og det var det vigtigste.

Overnatning på en rasteplads Tirsdag den 8 juli.

Vi stod op kl. 8.00, gik op og købt noget varm kakao og kaffe. Det var dejligt med lidt forfriskninger, inden turen gik videre nordpå. Vejret var skyet med nogen sol og 17 grader.

Vi kørte kl. 8.30 og holdte igen en lille pause ved Kiel kl. 10.30, for jeg trængte til at ryge. Vejret var blevet noget mere skyet og det regnede, da vi ankom til Fleggård kl. 11.30, hvor der lige skulle handles og spises lidt inden det sidste stykke hjem.

Vi kørte derfra kl. 13.00 mod Verninge, hvor vi ankom i skyet vejr og 20 grader kl. 15.00.

Eftermægle.

Turen til Luxembourg, har været en fantastisk oplevelse, med en masse indtryk, som i mange år frem over vil sætte sine spor i hukommelsen. Naturen er meget smuk og Luxembourg byder på en masse gamle borge og ruiner, så er man til det er Luxembourg lige landet.

Du kan læse mere om Luxembourg her.

Side

1 2