Turen til Luxembourg 2008

Tiden var sidst i Juni, Tina og jeg havde fundet ud af, at den første uge i Juli, havde vi ingen børn. Vi fandt hurtigt ud af, at vi kunne tage en tur sydover uden børn. Vi blev enige om at tage til Luxembourg, da Tina havde været der for nogle år siden, hvor jeg aldrig havde været der.

Med en intensiv søgning på Internette, mest på siden campingferie.dk, en side jeg kraftigt kan anbefale at søge information på, fandt vi ud af, at vi ville tage til campingplads Kengert, lidt uden for byen Larochette ca. midt i Luxembourg.

Billede og video galleri fra turen til Luxembourg kan findes her

Tirsdag den 1 Juli

Tirsdag d. 1 Juli oprandte, hvor vi havde fået sendt Tina's drenge på lejer, og min egen datter, var hos sin mor.
Tanken på bilen var toppet op med 16,24 liter, så den var fuld. Bilen og campingvognen var gjort klar, pakket og vi glædede os. Kl. var 1915, vejret var fint, kilometertælleren stod på 45382, og vi satte i gang fra Verninge på midtfyn, da vi havde beslutte os for at køre, det meste om natten, for at undgå en evt. ferie trafik.

Turen til den tyske grænse gik fint, i et adstædigt tempo, da det var min første lange tur med campingvogn bagpå, så jeg skulle lige vænne mig til at have sådan en på slæb.
Vi kørte over Kruså grænse, og efter en lille omvej, holdte vi ind ved Poetzsch kl. 21.30, hvor vi fik købt forsyninger. Vi kørte derfra igen kl. 21.15.
Turen forsatte vider syd på i et godt tempo, da trafikken var knap så slemt som frygtet, Vi holdte på Ostertal rasteplads kl. 00.45, for at få tanket og holde den første pause. Vi kørte videre kl. 01.05, til klokken var 02.50, hvor vi holdt ind på rasteplads Dammen, for stop for natten. Vi sov i bilen, eller rettere prøvede på det.

Onsdag den 2 juli

Vi stod op kl. 05.00, det havde ikke været den mest behagelige søvn vi havde fået os, så hverken Tina eller jeg havde sovet særligt meget. Fortrød virkeligt, at vi ikke fik sænket støttebenene og sov i vognen i stedet for. Der blev hentet morgenbrød og juice på tanken, hvorefter vi fik lidt vand i hovedet, inden vi kørte derfra kl. 05.50.

Vi holdte endnu en kort pause kl. 7.50 til 8.10. Vi kørte videre til Rasthof Ville, hvor vi holdte et hvil fra 9.20 til 9.40 og fik tanket bilen igen.

Så var vi klar til at forsætte i sol, blå himmel og med 26 grader udenfor, det var rigtigt ferievejr. Dejligt med aircondition i bilen.

Så er vi ved at være klar til at køre igen

Jeg havde haft problemer med at modtage TMC meddelser på GPS'en, siden vi ramte den tyske grænse, men endelig efter en genstart af GPS'en, fik jeg TMC PRO signaler ind, kort før vi nåede Køln.
Der var en smule kø lige inden Køln pga. vejarbejde, men det var heldigvis hurtig overstået. Vi nåede grænsen til Luxembourg kl.11.35, ved byen Echternach.
Mens turen ned til Luxembourg, var gået af de tyske motorveje, med et godt tempo, var det straks en anden sag, at køre det sidste stykke i Luxembourg.

GPS'en havde drillet en del under vejs.

Vi var meget i tvivl om det var den rigtige vej vi kørte, selv med GPS, for det var meget små og snoede veje, og igennem mange små landsbyer. Og det var ikke let med en campingvogn.
Endelig fandt vi Larochette og vejen igennem byen, hvor vi blev ledt af meget smalle veje, og pludseligt stod der en lastbil.
Den var ved at læsse byggematrialer af, og fyldte mere end det halve af vejen, så jeg måtte snige mig forbi, med det højre hjulsæt oppe på fortorvet, for der var ikke meget plads. Straks derefter kom vi ind til centrum og fandt vejen op til campingpladsen.

Det første der slår én når man komme ind i Larochette by, er borgruinen, bagerst i billedet, der ligger på en klippe højt oppe over byen, og som kan ses fra det meste af byen af.

Det kan være vi syntes, de andre veje indtil havde været små, men denne var smallere og med meget skrape sving, klipper og dale til hver side, men utrolig flot. Man ønsker ikke at møde en anden med campingvogn i et af de sving. Kl. 12.25 ankom vi til Camping Auf Kengart, med triptælleren på 927,5 km siden vi tog hjemme fra og en gennemsnitsfart på 75 km i timen (uden pauser).

"Efterfølgende da vi var ankommet, fandt jeg også ud af at GPS'en, havde ledt os ud på en "mindre" omvej, så man skal nok en ekstra gang tænke over, hvordan ens GPS er sat op, med f.eks optimal eller hurtig rute. og om man køre i hurtig bil eller angivet som lastbil (hvilket jo er naturligt med en Campingvogn bagefter)."

Der var valgfri pladser, så det var bare med at finde en, der var ledig og vi syntes om. Der var også et par andre danskere på pladsen kunne vi se. Auf Kengert er ikke en særlig stor men hyggelig campingplads, med ca. 175 standpladser og to større græsplæner, hvor der kan slås telte op.Vi fandt hurtig en plads vi syntes godt om (plads nr. 4), og fik vognen på plads, selvom det ikke var helt let, pga. træer og smalle vej. Bagefter var der tid til en let frokost i form af medbragt rugbrød. Hvilket var dejligt efter at havde levet af slik og junkfood, fra diverse rastepladser på vej derned.

Se en plan over campingpladsen her

Hovedbygning og indkørsel ved Auf Kengert

Der var dejligt varmt men fugtigt vejr, sol og 31 grader, så jeg svedte helt vildt, da campingvognen skulle sættes helt op og gøres klar. Så jeg måtte derfor en tur op i den lille pool og køle ned, inden jeg fik smidt mig på sengen og fik et par timers velfortjent søvn.
	Det er alt for varmt til at arbejde sådan

Da jeg stod op, var det begyndt at trække sammen til regn og torden, så vi skyndte os at få sat teltet op og nåede det lige inden at det begyndte at dryppe. Efter forteltet var slået op, fik vi os en tår at drikke, og så var klokken blevet henad 18.00.

Vi gik op på den restaurant, der er på pladsen for at spise til aften, og vi havde ikke mere end lige fået sat os til bords, før end uvejret brød løs, med et mega tordenvejr og styrt regn, hvilket slog telefonen fra..

Vi fik wienersnitsel (uden sovs til Morten - en fejl i vores bestilling) og en steak der var alt andet end stegt, der var pomfritter og grønsager til. Vi fik 3 colaer, 2 varme og 1 kold. Det hele kostede 39,50 Euro, så priserne var okay.

Tina mener jeg snorkede så det kunne høres langt væk...

Vi sad og nød regnen indenfor og slappede af, og ventede på den stilnede af inden vi vovede os ned til campingvognen. Måtte hælde vand af teltets tag, så meget var der kommet, så vi fik forteltet strammet op, så regnen bedre kunne løbe af. Sengen kaldte på os omkring kl.22.30, det var uvejr, og kl. 23.15 måtte jeg igen op for at sikre teltet med ekstra barduner, da det stormede vildt og himmel og jord stod i et.

Torsdag den 3 juli

Jeg stod op allerede kl. 8.00 og hentede morgenmad. Man kan købe det i kiosken på pladsen og med fordel bestille det aften før.

Det regnede stadigvæk og der var 22 grader. Vi satte os og kiggede på brochurer, for at planlægge lidt af det vi evt. kunne tænke os at komme ud at se i løbet af de næste dage.

Vi blev enig om at vejret ikke var til noget lige med det samme, vi kravlede under dynen og stod op igen kl. 14. Da vi trådte ud af døren på vognen, fandt vi ud af at, på pladsen ved siden af os, var der ankommet nogle englændere, hvilke underholdte os resten af eftermiddagen. For de var ankommet i en split ny VW Touareq, med en mindst lige så ny campingvogn, af et mærke jeg desværre ikke kan huske nu, da det så vidt jeg ved, ikke findes på det danske marked.

De havde fået sat vognen på plads, men manglede en markise og ikke mindst deres parabol. Og det var her det sjove trådte ind, for aldrig har vi set en gå så meget op i at sætte tingene rigtigt op, for efter at makisen var sat på, blev der målt op i alle lede og kanter, for at han kunne sikre sig, at den sad midt på campingvognen og ikke mindst lige højt fra jorden, i begge sider. Stængerne blev spændt op efter alle kunstens regler, og bardunerne strammet op og kontrolleret, så de stod i den rigtige vinkel, både hvor skråt de var spændt op og hvilken vinkel de stod ud fra markisen. Da han endeligt havde fået sat det op, og Tina og jeg havde siddet og små hygget os lidt over det, men et lillet smil på læberne, begyndte han at sætte parabolen op på et meget fint stativ, og så blev det lille smil erstattet af et grin. Det gik nemlig ikke nemt for ham, da den absolut skulle stå i tørvejr under markisen, og derfor rendte han ind og ud af vogenen, hvis han ike lige råbte efter konen, som forøvrigt var en del yngre end ham (mhhh.... Hun havde sgu en god figur hen konen), for at få et signal på parabolen. Det kunne ikke lade sig gøre, da den stod under markisen med et træ lige i den retning som signalet kom fra. Men efter en megen gøren og laden fik han fundet et sted, hvor han åbenbart mente det var godt nok. Så derfor begyndte han at spænde den op, med barduner af stålvejer, og jeg lover jer, at selv ikke en subtropisk orkan, kunne flytte den herefter. Problemet var bare at i hans iver, for at få det spændt op, var den så blevet rykket ud af position, så det hele startede forfra. Da han havde stået og underholdt os, med det i endnu et sykke tid, opgav han at få den til at virke under markisen, og valgte at sætte den bag vognen i stedet for.

	Da jeg nogle uger efter var taget til Italien, og fandt en anden campist med denne løsning, på opsætning af parabol, fik jeg igen mig et lillet hygge smil på læberne, med tankerne tilbage på englænderen.
Sådan kan det også gøres

Vejret var ikke blevet meget bedre, men vi besluttede at køre en tur, ned til Larochette og finde et sted at handle lidt ind og se byen. Det er en lille by, med en lille købmand og et par enkelte andre forretninger, men en del spisesteder, pizzeria'er og en cafe. Vi satte os i læ under en parasol på caféen, som ligger overfor et lille torv, så fik vi verdens bedste varme kakao og kage til, imens vi kunne sidde og se, hvad der skete i byen. Bagefter gik vi en runde i byen, og var inde og se deres lille kirke. Det var ved at være tid for noget at spise, og valgte et sted der hedder Hotel Du Chateau. Jeg fik Entreco, den var stor og rå (vi fandt ud af som tiden gik at medium, er lig rå i Luxembourg). Tina fik en wienersnitsel, der var brød og pomfritter til begge retter. Vi fik begge cola til, og de er altså ganske små.

Vi fik dessert, en is med 3 kugler og en tallerken med forskelligt fra alle desserter. Det hele smagt dejligt og vi blev mætte. Det kostede 45,90 Euro. Det skal også siges at der var en hurtigt betjening.

Her spiste vi den anden aften

På vej tilbage til campingpladsen, tjekkede vi hvordan man kom op til borgen, som byen er bygget op omkring. Den så spændende ud og vi glædede os til at se den en dag.

Om aften hyggede vi os med vin og kager (Tina nød dem) og så tv, og gik på Internettet (hvilket er gratis på pladsen) for at tjekket vejrudsigten. Der var udsigt til bedre vejr fredag, hvor de loved sol og lidt regn og omkring 20 grader.

Vi gik i seng omkring midnat.

Uhmm, de smager godt

Videre til side

2 3