Mandag d. 13 Juli

Det var igen blevet tid, til en rigtig dase dag, så da vi var stået op gik vi i poolen. Efter vi havde været i poolen, gik jeg i gang med at få styr på walkien i Tinas bil, da dens rækkevidde ikke var specielt god. Efter lidt roden rundt og justering af standbølgeforholdet, kørte jeg en lille tur for at afprøve den. Det var blevet lidt bedre, men ikke helt så godt, som jeg ville have det til at være. Det var i mellemtiden blevet 35°, så det var blevet for varmt til, at forsætte med at gøre mere ved det. Vi tog ned til stranden, denne gang havde vi også Spækhuggeren med, og det var langt sjovere, at have den med i vandet denne gang, da vinden ikke var så kraftig.

Vi spiste igen til aften på den restaurant der ikke lå ved scenen. Jeg bestilte igen en liter øl til både Andreas og jeg, og tjeneren der serverede for os, fandt hurtigt ud af at Andreas, ikke så tit fik øl i den størrelse, så hver gang han gik forbi os, sendte han Andreas et stort drillende smil. Vi sad denne gang længe og ventede på vores mad, så imens vi ventede måtte Andreas og jeg have en øl mere, men denne gang en almindelig stor fadøl. Så tjeneren blev hurtigt Andreas nye ven.

En liter øl til os hver

Vi venter på maden.	Andreas nye ven

Derefter gik vi ned til scenen, for at få os en drink, men der var næsten ikke til at finde en plads, men det lykkes, da der var trylleshow, og det var imponerende at se på.

Tirsdag d. 14. juli

Det var blevet den sidste dag, inden vi skulle til at køre nord på igen, så vi stod tidligt op og fik spist, og imens Tina begyndte at pakke, fik jeg lavet det sidste færdigt, med walkien i Tinas bil. Inden middag, var det meste pakket ned. Så vi var klar til at køre tidligt næste morgen. Der sket ikke ret meget andet den dag, end vi gik i poolen, og og nød den sidste mulighed for det. Vi spiste endnu engang på pladsen.

Onsdag d. 15. juli

	Vi stod allerede op kl. 06.30, og spiste morgenmad, og fik os et friskt bad, inden vi skulle af sted. Himlen var blå og der var 25°, så det var trist at skulle til at forlade pladsen. Vi kørte fra vores plads kl. 08.25 og satte retning mod koncentrationslejren i Dachau lige nord for München, som vi var blevet anbefalet at se på vejen hjem.
Vi er næsten klar til at køre

I den tid vi havde været der, havde vi fundet en anden vej, for at komme uden om den langsomme trafik, der er ind ad Lidoen (Via Fausta), så lige så snart vi kom ind i Cavallino-Treporti, drejede vi til ventre i rundkørslen, Kørte ud til kanalen og drejede til højre der og fulgte vejen ind langs med den. På en dag med meget trafik, kan den vej godt spare én for 3 kvarters kørsel. Ude på motorvejen var vi heldige med trafikken, så klokken var 12.00, da vi kørte over grænsen til Østrig. I alperne var vejret ikke helt så godt, som længere syd på, så vi kørte ind i en kraftig regnbyge, og vi valgte at køre ind og holde frokost, og håbede på at det ville stilne lidt af. Vi spiste noget kylling og Pizza, som vi havde taget med fra Marianen. Der gik dog ikke mere end halv time, så var det værste over igen , og vi forsatte. Vi kom igennem Østrig og nåede den tyske grænse kl. 15.30. Regnen var stoppet og det var klaret op, men temperaturen sagde kun 23°, da vi holdte en pause ved München på raststette Vaterstetten. Efter en kort pause, kørte vi videre mod Dachau, som vi nåede kl. 17.50.  Efter at haft kigget efter åbningstider, som ikke kunne findes, ville vi se om vi kunne finde et sted, hvor vi kunne overnatte, for parkeringspladsen til koncentrationslejren må man ikke overnatte på. Der var heller ingen andre muligheder, for at overnatte lige i nærheden, så vi brugte over en halv time på at tjekke GPS, for at se om den kunne guide os, hen til den nærmeste campingplads. Det kunne den dog ikke hjælpe os med, så vi valgte at køre ud, for at finde en. Det var ikke helt så nemt, som vi havde håbet på. Vi holdte ind ved en tankestation, for at høre om de kunne hjælpe os, men hverken hende der stod der eller de kunder der nåede at komme imens, viste hvor der var en. Så Tina og jeg blev enig om at køre ud på autobahnen, for at finde en rasteplads der, vi kunne overnatte på. For ikke at komme for langt væk, kørte vi lidt syd over og drejede fra til autobanen, der gik rundt om München. Det lykkes os da også, at køre stort set hele vejen rundt om München, inden vi til sidst havnede inde midt i byen. GPS’en var stadig plottet ind med Dachau, så jeg lod den guide os tilbage mod den, i håbet om at vi så fandt en campingplads.

Vi var heldige, for vi var næsten kommet igennem München, da der var et skilt til højre mod en campingplads Nord-vest. Vi drejede til højre ned ad vejen, men der var ikke flere skilte der viste os vej, så efter at have kørt lidt rundt for at finde pladsen, lykkes det os at finde Camping Nord-vest. De havde masser af pladser, så vi kunne sagtens overnatte der. Vi fik hurtigt parkeret bilerne og campingvogn på en transitplads med asfalt, og sat strøm til.

Den var ikke nem at finde, men den var der

Noget af det første vi lagde mærke til da vi ankom var, at lige inden for indkørselen, var der et hus, som lignede et snusket værtshus, og inden for var det ikke meget anderledes, udover at der var meget rent og ryddeligt. Camping mutter, der også havde taget imod os, var utrolig flink og hjælpsom. Vi fik bestilt 4 x snitsler og en gang Spaghetti bolognese til Christian. Snitslerne smagte fortrinligt og spaghetti bolognesen duftede skønt, så den måtte jeg også smage ved Christian, og den smagte lige så godt. Vi bestilte noget morgenmad til næste morgen som campingmutter ville tage med når hun mødte næste morgen, på trods af at hun havde passet pladsen alene i den sidste uge, for hendes medhjælper var blevet syg. Selve pladsen var lidt primitiv, med der var pænt og rent over det hele, både i køkkenet og baderummene.

Receptionen	Restauranten

Transitpladsen hvor vi overnattede	Der var rent og pænt over det hele

Side

Forrige 1 2 3 4 6 Næste