Lørdag d. 11. juli

Vi stod sent op og spiste morgen mad. Tina fik sendt nogle postkort. Vejret var varmt med 30° og skyfri himmel. Så det var en af de dage, hvor vi havde brug for at slappe lidt af. Tina og drengene gik en tur til stranden, imens jeg blev oppe ved vognen. Omkring kl. 16 var de kommet tilbage igen og vi gik op i poolen.

En morfar kan man altid trænge til	Dejligt at have været i vandet

Vi spiste på pladsen den dag, og da vi ikke havde prøvet den restaurant som ligger midt på handelsgaden, ville vi prøve den. Det kom vi ikke til at fortryde, for maden her var langt bedre end på den nede ved scenen, og det smagte bare fantastisk. Tina og jeg fik en steak hver, og drengene fik hver en Pizza. Da vi var færdige med at spise, gik vi op i spillehallen, og tog en konkurrence i airhockey, og den vandt Mathias. Ungerne forsvandt, så Tina og jeg gik en tur rundt på pladsen.

Restauranten midt på hovedgaden

Springvandet midt på hovedgaden	Der er altid mange foran scenen

Desværre for sent, da der var Mama Mia show, for det var svært at få en plads oppe ved scenen, så vi satte os ned til vognen. Det var det eneste tidspunkt, hvor vi havde valgt den plads, at vi var glade for den, så vi kunne høre musikken fra scenen. Ellers havde vi indtil nu været godt trætte af, at have valgt en plads så tæt på scenen. For fra tidlig formiddag til sen aften var der en evig støj, eller højt musik, fra scenen kun afbrudt af siestaen fra 13 til 15, hvilket de heller ikke kunne overholde det tidspunkt. For næsten dagligt, gik de i gang med at øve til om aftenen allerede fra kl. 14.15, og så der ellers ikke var noget ro at finde. Så det er sidste gang at vi nogen sinde ligger os så tæt på scenen igen, hvis vi kommer tilbage til Marinaen igen, og det var så turens sure opstød. J

Ungerne og jeg var blevet sultne igen så Christian, løb op efter et par Pizzaer, og Tina fandt noget kage frem. Vi havde ikke siddet der længe, før end Frank og Anette kiggede forbi, så vi fik os noget kaffe og noget Bailey. Frank og jeg blev ved indtil kl. 02.30, for så kunne den ”gamle” mand ikke klare mere, og skulle hjem i seng. J

Søndag d. 12. Juli

Det var hårdt at stå op kl.9 søndag, men op kom vi og fik hentet morgenmad. Vi havde lige sat os, da vi fandt ud af vi manglede smør, så Christian løb op efter den, og i mellemtiden havde vi fundet noget mere vi manglede så han måtte afsted igen.

	Da vi havde spist, ville vi en tur til byen Caorle, da jeg havde skrevet sammen med en fra Campingferie.dk, om at vi muligvis kunne mødes der, da de skulle derned i næsten samme tidsrum som os. Kl. 10.15 kørte vi af sted mod Caorle. Vi fandt en p-plads tæt på centrum og lige ved havnen.
Der ligger mange smukke både i havnen

Typisk for os i denne ferie, kom vi til byen, lige som uret havde rundet middag, og siestaen var startet, så der var ikke mange butikker åbne. Caorle er heldigvis en meget hyggelig lille by, så vi gik rundt og så på de mange charmerende huse og kirken med det runde tårn. I kirken var der gudstjeneste, og som i så mange andre katolske kirker, må kvinder ikke gå ind med bare skuldre, hvilket Tina havde. Vi listede os dog alligevel ind, og stod lige inde for døren og kigge på kirken inden for, men vi fortrak os hurtigt.

Mange af husene er flot dekoreret	eller meget idyliske at se på

Kirken med det runde tårn	Når man står tæt på, virker det meget højt

Nede på strandpromenaden, satte vi os på en stenmur og så på motorbåds løb, og der var rigtig fart over feltet, lige noget for Christian, som har en V8’er hæftet på ryggen. Langs med vandet lå der store klippestykker, men flere af dem var med et udhugget motiv på.

Spændende at se motorbådsløb fra strandpromonaden	Hvis jeg bare havde vist hvad der gik lige bagved mig

Der var magge klippestykker der var med udhuggede motiver	Strandpromonaden er flot og stilfuld

Vi fik en let frokost og gik tilbage til bilen, men da vi kom forbi havnen, fandt vi en turbåd der sejlede, ud i en lagune der lå i oplandet til Caorle. Den besluttede vi os for at tage med. Det kostede 14€ for voksne og 8€ for børn og tog ca. 2,5 time.
	Billet til turen

 Det var en flot tur, først ud igennem en lang kanal, hvor vi passerede en bro, der ved hjælp af et stort håndsving drejede til siden, så vi kunne sejle forbi, og senere passerede vi en masse små og meget faldfærdige fiske hytter, og med en frisk brise i håret, sejlede ud i lagunen.

Turbåden vi skulle med	Svingbroen der blev betjent af et håndsving

Kaptajnen tegner en "tattoo" på Mathias	Alle drengene fik en "tattoo"

Et faldfærdigt hus langs floden	Fiskehytter langs floden

Her sejlede vi lidt op af en tilstødende flod, og lagde til ved nogle fiskehytter, som viste sig at her havde forfatteren Ernest Hemingway boet. Det var meget spændende at se, hvor primitivt fiskerne levede, men i varmen var der en svag besk lugt af ubeskrivelig karakter inde i hytterne. Vi fik knap en halv time til at gå rundt og kigge på hytterne, inden turen gik tilbage mod Caorle. På et tidspunkt drejede skibet, fra den rute vil havde sejlet derud, og tog en smuttur ud til Adriaterhavet, hvor vi vendte rundt igen og sejlede tilbage til Caorle, hvor vi ankom kl. 16.45.

Inde i en af fiskehytterne	Ernest Hemingway, er den ene af de to på billedet til venstre

Selv om det var primitivt, var der toiletter	Bådeskur

Flerer hytter	Stilen blev holdt

Nu var klokken blevet så mange, at vi valgte at blive i byen og spise til aften tidligt. Indtil vi skulle spise gik vi igen rundt i byen, og sugede indtryk til os.

Vi gik langs kajen, fra båden tilbage til byen	Nede på stranden lå denne kirke

 Vi fandt en restaurant, med udsigt over havnen. Mathias fik snitsel og vi andre fik Pizza. Andreas havde fået lige meget ost nok på sin pizza, for han kæmpede en brav kamp med oste-trevler.

Her spiste vi til aften	Andreas kæmper med osten på sin Pizza

Vi var færdige med at spise, ved en tyvetiden og kørte hjemad, men vi var ikke mere end lige nået ud af byen, før end vi hang i en lang bilkø i over en halv time, da alle åbenbart skulle hjem fra standen på dette tidspunkt.

Den flotte rundkørsel i byen	På vej hjem kørte vi mod denne solnedgang

Da vi kørte igennem Jesolo på vej hjem, passerede vi nogle ludere, og Tina og jeg blev belært af Mathias om, hvad en håndtrold er, da ingen af os havde hørt det udtryk før. For drengene sad på bagsædet og snakkede om dem, og Andreas, nysgerrig som han altid er, spurgte, hvad de kostede. Dette måtte vi svare på, at det nok var omkring 100€, for den helt store tur, og uden at tænke over det, sagde Andreas, nå men jeg har kun 50€, hvortil Mathias sagde, så må du nøjes med en håndtrold. Andreas som stadig ikke helt havde tænkt over, hvad det var han spurgte ind til, sagde hvad er det? hvor det prompte kom fra Mathias, det er en spiller med hånden. Og så sad Tina og jeg foran og kiggede på hinanden, med et stort smil på læberne, og de to store knægte blev pludseligt meget røde i hovedet, da de kom i tanke om, hvad det var de sad og snakkede om. Trods kø, var vi tilbage igen kl. 22.00.

Side

Forrige 1 2 3 5 6 Næste