|
Torsdag d. 9. juli
Det var en af de
sjælende morgner, hvor det var flot vejr da vi stod op kl. 8. og fik noget
morgenmad. Tina fik vasket noget mere tøj (koster 4€ for en maskine), og jeg
kørte ud for at se, om jeg kunne tage nogle billeder af de mange fiskehejre der
var i området, men dem var jeg ikke heldige med at finde den dag, så jeg kom
tomhændet hjem, uden et eneste godt billede, lige før Siestaen. Tina og drengene,
havde været oppe af vejen, lige uden for pladsen, og de havde fået købt nogle
bluser og på tilbagevejen noget is. Vi gik til stranden, hvor vi fandt vores
venner Frank og Anette og deres børn. Jeg havde købt et stort spækhuggerbadedyr,
men det var ikke nemt at bruge den dag, for det blæste en del, og var derfor
ikke til at styre. Vandet var dejligt varmt, nok tæt på 27-28°, og det var sjovt
at kaste sig rundt i de lidt halvstore bølger.
|
Vi gik op fra stranden
igen kl. 15.30, og fik lidt at spise inden vi gjorde os klar til at tage ind til
Lido Di Jesolo, hvor vi havde aftalt med Frank og Anette vi skulle mødes inde
kl. 17.30. Vi fandt efter lidt forvirring en
parkeringsplads, og kort tid efter fandt vi også Frank og Anette.
Vi blev enige om, at vi ville starte med at spise, så vi fandt en restaurant,
hvor vi alle 11 kunne side og spise sammen, hvilket var hyggeligt. |
| Det er hyggeligt at sidde sammen
med venner og spise |
|
Derefter gik vi ud på den lange hovedgade, som bliver
lukket af hver aften kl. 20.00, i sommermånederne, for kørende trafik. Den er
mellem 5 og 6 km lang og med butikker hele vejen på begge sider, så er man til
shoppe ture er det lige stedet.
|
|
| Der findes sko i alle størrelser |
En af de mange spillehaller |
|
|
| Der er butikker hele vejen på
begge sider |
Trækunst gør de også meget i |
|
|
| Buske der er klippet til i
figurer, på et torv ca. midtvejs |
Legetøj findes der også meget af |
Frank og Anette og
deres børn, var derinde for at shoppe noget af alt det tøj, der ikke kunne fås
hjemme i Danmark endnu, og til lidt billigere priser, hvor vi mere var taget
derind for at gå og hygge os. Det var ikke helt foreneligt, så vi brugt en del
tid på at vente, imens de var i forretninger og shoppe, men vi kom da op og ned
at gaden og fik også set noget af det vi ville se. Det støvregnede lidt, men det
gjorde ikke noget, da det tog noget af den trykkende luft. Vi var tilbage ved
bilerne omkring kl. 23 og kørte mod Marinaen, men da vi kom derud var det lukket
for indkørsel, da vi havde siddet og vente i en kø grundet et uheld. Så vi
parkerede vores bil, lige uden for pladsen, og gik ned for at sove.
Fredag d. 10. juli
|
Vi stod sent op ved
omkring kl. 09.30, og fik hurtigt spist. Vi havde besluttet at tage en tur til
Trieste, da vi for et par år
tidligere, havde været over i det område for at se
Grotta Gigante, og kort været nede i
Trieste by og kigge, og fundet ud af at det var flot gammel by, som var et besøg
værd. Vi kørte kl. 10.45 og vejret var perfekt, for det var ikke så varmt. Det
tog længere tid, at køre derover end vi havde beregnet. På vejen derover gjorde
vi holdt ved et udsigtspunkt, hvor vi havde udsigt ud over det meste af Trieste
by. Der står også et monument, som er rejst fordi der i 1830 startede et byggeri
af en ny handelsvej til Wien. |
| Udsigt ud over Trieste by |
|
|
|
| Monumentet der er rejst |
Her kan man læse hvorfor det er rejst |
|
Efter at have nydt udsigten, kørte vi ned ad
de stejle gader til
Trieste by, hvor vi ankom kl. 13.30. Vi havde svært ved at finde en p-plads, i
nærheden af den sporvogn, som vi gerne ville en tur med, op af bjerget til det
udsigts punkt, vi lige var kørt oppefra. Da vi endelig havde fundet en P-plads,
virkede sporvognen selvfølgelig ikke. Så ind i bilen igen og finde en mere
central p-plads, i forhold til centrum
af byen, nede ved havnen. |
|
| |
Det er stejlt at komme ned til byen |
|
Ikke ret langt fra hvor vi parkerede, var der en
stor plads med nogle store flotte
palæer. Det var efterhånden blevet varmt, så vi satte os og ville have en is,
men det var nogle af de dyreste is vi endnu havde fået. Vi gik videre op i byen
og fandt en udgravning af et gammelt
romersk teater. Derved fandt vi ud af at afstanden, imellem de
mange seværdigheder der er i Trieste, ikke er så lang som det umiddelbart
virkede til på det kort, som vi havde fået i turistbureauet, som lå ved pladsen
med de mange palæer. |
| En statue midt på pladsen |
|
|
|
| Et af paladserne |
endnu et med turistbureauet, nederst til højre |
|
|
| Det romerske teater nedefra |
og oppe fra |
|
Derfor satte vi os for at finde en
gammel borg, som vi kunne se på korte, ligge ikke langt derfra. Men jo længere
ind vi kom i byen, jo mere stejlt gik gaderne opad, og det var hårdt at gå op ad
dem. Vi fandt dog
borgen efter, at have travet op ad nogle meget smalle og
stejle gade i næsten 20 min. |
| Gaderne var meget stejle at gå
op ad |
|
Det var en flot gammel borg med en stor statue
på pladsen nede foran.
|
|
| Den gamle borg |
statuen på pladsen foran borgen |
|
Ved siden af borgen ligger der også en gammel
kirke. Kirken er meget smuk inden i, med rigtige flotte mosaik malerier. Kirken
har også et kirketårn, som man kan komme op i. Det kostede 1,5€ for hver af os,
så Christian, Mathias og jeg tog de mange trapper op i tårnet. Udsigten der oppe
fra var flot, ud over hele Trieste, men de havde desværre sat et gitter for, så
man ikke risikerede at falde ud over, hvilket generede udsynet meget.
|
|
| |
Kirken |
|
|
| Mosaik maleri |
Kirken inden i |
|
|
| Klokkerne i tårnet |
Udsigten fra tårnet |
Nede igen gik vi over for at se borgen, som kostede 16€ per person at
komme ind at se. Selve borgen var der ikke så meget ved, ud over udsigten over
byen, som man kunne nyde når man gik oppe på borg muren. Men nede i det ene
hjørne af gårdspladsen, var der en dør ind til en lang trappe, som gik nedad, og
som stoppede i forskellige niveauer, og der var en meget spændende romersk
udstilling. Vi kunne have brugt meget lang tid på, at se alle de store flotte
statuer og udhugninger af sten der var.
|
|
| Hængebroen ind til borgen |
Gårdspladsen |
|
|
| Udsigten ud over byen fra
borgmuren |
Borgen med havet i baggrunden |
|
|
| Den romerske udstilling med
statuer |
og sten udhugninger |
|
Tiden var dog ved at løbe fra os, da vi
kun havde betalt for parkering til kl. 18.00. Så vi nåede kun at se, en meget
lille del af udstillingen. Det var ikke nemt at gå hurtigt ned, af de stejle
gade med brosten. Vi var tilbage ved bilen kl. 18.05, men det havde været en
hård tur, så vi trængte alle til en tår at drikke og slappe lidt af inden vi
kørte igen. |
|
| |
Det gik stærkt ned til bilen |
Oppe fra borgen havde vi set, at der langs kysten er et
fyrtårn, som er varetegn for
Trieste, og det ville vi gerne ud at se. Så vi satte kursen mod det. Det var dog
ikke sådan lige at finde, for selv om det stod højt i landskabet, forsvandt det
tit fra vores syn. Men langt om længe holdte vi nede foran det, og det var meget
flot.
|
|
| Fyrtårnet, Trieste's varetegn |
Toppen af fytårnet |
|
Derefter satte vi retningen mod det udsigtspunkt, vi havde holdt ved
tidligere på dagen, da vi havde lovet Andreas, at han nok skulle få lov at køre
med sporvognen. Andreas har et eller andet med busser og sporvogne, som
fascinerer ham helt vildt. Så vel oppe på udsigtspunktet, ventede vi på at komme
med sporvognen ned igen. Lige det stykke med sporvognen, skal man altså prøve
når man er Trieste. For man føler sig næsten sat nogle årtier tilbage i tiden.
Og så er det en meget stejl rute, den tager ned til byen. Specielt det sidste
stykke er meget stejlt. Derfor holder sporvognen godt 1km., før end den er helt
nede og bliver koblet på et kæde system. I den anden ende af kæden, er der lige
ledes en sporvogn hægtet på, som holder nede ved endestationen. Når så den
øverste sporvogn sætter i gang igen for at komme nedad, trækker den, den anden
sporvogn op, som også fungere som en modvægt, til den der skal ned, da bremserne
ellers ikke ville kunne klare den stejle nedkørsel. Vejen der går ned langs
sporet til sporvognen, har nogle steder et fald på 25 % (det var også den vej vi
kørte ned af tidligere på dagen fra udsigtspunktet og til Trieste). Det er så
stejlt, at når man sidder i sporvognen, kan man næsten ikke rette sig selv op,
så ens krop er lodret. Vel nede ventede vi godt en halv time og så kørte vi med
den op til bilen igen. Andreas øjne strålede som en sol, hele vejen ned og op
igen. Turen ned og op igen tog 1 time og billetten koster 1,05€ for hver person,
og den gælder en time, så man kan komme både ned og op igen på den samme billet. |
|
| |
|
|
|
| Andreas på vej ind i sporvognen |
Det er lige noget der passer Andreas |
Derefter satte vi
turen efter Marinaen igen. Vi havde beslutte at finde noget aftensmad på vejen
hjem. Det var bare ikke sådan at finde et sted, hvor vi kunne få noget
ordentligt at spise, så vi kom helt til Jesolo, hvor vi så et skilt med Mc D. Så
det tog ikke ret lang tid, at blive enig om vi skulle der ind. Det var bare en
af de dårligste Mc D. vi havde været på nogen sinde, så det var ingen succes. Vi
var tilbage på pladsen igen kl. 22.30 og kort efter gik vi i seng.
Side
Forrige
1
2
4
5
6
Næste
|