Torsdag d. 9. juli

Det var en af de sjælende morgner, hvor det var flot vejr da vi stod op kl. 8. og fik noget morgenmad. Tina fik vasket noget mere tøj (koster 4€ for en maskine), og jeg kørte ud for at se, om jeg kunne tage nogle billeder af de mange fiskehejre der var i området, men dem var jeg ikke heldige med at finde den dag, så jeg kom tomhændet hjem, uden et eneste godt billede, lige før Siestaen. Tina og drengene, havde været oppe af vejen, lige uden for pladsen, og de havde fået købt nogle bluser og på tilbagevejen noget is. Vi gik til stranden, hvor vi fandt vores venner Frank og Anette og deres børn. Jeg havde købt et stort spækhuggerbadedyr, men det var ikke nemt at bruge den dag, for det blæste en del, og var derfor ikke til at styre. Vandet var dejligt varmt, nok tæt på 27-28°, og det var sjovt at kaste sig rundt i de lidt halvstore bølger.

Vi gik op fra stranden igen kl. 15.30, og fik lidt at spise inden vi gjorde os klar til at tage ind til Lido Di Jesolo, hvor vi havde aftalt med Frank og Anette vi skulle mødes inde kl. 17.30. Vi fandt efter lidt forvirring en parkeringsplads, og kort tid efter fandt vi også Frank og Anette. Vi blev enige om, at vi ville starte med at spise, så vi fandt en restaurant, hvor vi alle 11 kunne side og spise sammen, hvilket var hyggeligt.

Det er hyggeligt at sidde sammen med venner og spise

Derefter gik vi ud på den lange hovedgade, som bliver lukket af hver aften kl. 20.00, i sommermånederne, for kørende trafik. Den er mellem 5 og 6 km lang og med butikker hele vejen på begge sider, så er man til shoppe ture er det lige stedet.

Der findes sko i alle størrelser	En af de mange spillehaller

Der er butikker hele vejen på begge sider	Trækunst gør de også meget i

Buske der er klippet til i figurer, på et torv ca. midtvejs	Legetøj findes der også meget af

Frank og Anette og deres børn, var derinde for at shoppe noget af alt det tøj, der ikke kunne fås hjemme i Danmark endnu, og til lidt billigere priser, hvor vi mere var taget derind for at gå og hygge os. Det var ikke helt foreneligt, så vi brugt en del tid på at vente, imens de var i forretninger og shoppe, men vi kom da op og ned at gaden og fik også set noget af det vi ville se. Det støvregnede lidt, men det gjorde ikke noget, da det tog noget af den trykkende luft. Vi var tilbage ved bilerne omkring kl. 23 og kørte mod Marinaen, men da vi kom derud var det lukket for indkørsel, da vi havde siddet og vente i en kø grundet et uheld. Så vi parkerede vores bil, lige uden for pladsen, og gik ned for at sove.

Fredag d. 10. juli

Vi stod sent op ved omkring kl. 09.30, og fik hurtigt spist. Vi havde besluttet at tage en tur til Trieste, da vi for et par år tidligere, havde været over i det område for at se Grotta Gigante, og kort været nede i Trieste by og kigge, og fundet ud af at det var flot gammel by, som var et besøg værd. Vi kørte kl. 10.45 og vejret var perfekt, for det var ikke så varmt. Det tog længere tid, at køre derover end vi havde beregnet. På vejen derover gjorde vi holdt ved et udsigtspunkt, hvor vi havde udsigt ud over det meste af Trieste by. Der står også et monument, som er rejst fordi der i 1830 startede et byggeri af en ny handelsvej til Wien.

Udsigt ud over Trieste by

Monumentet der er rejst	Her kan man læse hvorfor det er rejst

Efter at have nydt udsigten, kørte vi ned ad de stejle gader til Trieste by, hvor vi ankom kl. 13.30. Vi havde svært ved at finde en p-plads, i nærheden af den sporvogn, som vi gerne ville en tur med, op af bjerget til det udsigts punkt, vi lige var kørt oppefra. Da vi endelig havde fundet en P-plads, virkede sporvognen selvfølgelig ikke. Så ind i bilen igen og finde en mere central p-plads, i forhold til centrum af byen, nede ved havnen.

Det er stejlt at komme ned til byen

Ikke ret langt fra hvor vi parkerede, var der en stor plads med nogle store flotte palæer. Det var efterhånden blevet varmt, så vi satte os og ville have en is, men det var nogle af de dyreste is vi endnu havde fået. Vi gik videre op i byen og fandt en udgravning af et gammelt romersk teater. Derved fandt vi ud af at afstanden, imellem de mange seværdigheder der er i Trieste, ikke er så lang som det umiddelbart virkede til på det kort, som vi havde fået i turistbureauet, som lå ved pladsen med de mange palæer.

En statue midt på pladsen

Et af paladserne	endnu et med turistbureauet, nederst til højre

Det romerske teater nedefra	og oppe fra

	Derfor satte vi os for at finde en gammel borg, som vi kunne se på korte, ligge ikke langt derfra. Men jo længere ind vi kom i byen, jo mere stejlt gik gaderne opad, og det var hårdt at gå op ad dem. Vi fandt dog borgen efter, at have travet op ad nogle meget smalle og stejle gade i næsten 20 min.
Gaderne var meget stejle at gå op ad

Det var en flot gammel borg med en stor statue på pladsen nede foran.

Den gamle borg	statuen på pladsen foran borgen

Ved siden af borgen ligger der også en gammel kirke. Kirken er meget smuk inden i, med rigtige flotte mosaik malerier. Kirken har også et kirketårn, som man kan komme op i. Det kostede 1,5€ for hver af os, så Christian, Mathias og jeg tog de mange trapper op i tårnet. Udsigten der oppe fra var flot, ud over hele Trieste, men de havde desværre sat et gitter for, så man ikke risikerede at falde ud over, hvilket generede udsynet meget.

Kirken

Mosaik maleri	Kirken inden i

Klokkerne i tårnet	Udsigten fra tårnet

Nede igen gik vi over for at se borgen, som kostede 16€ per person at komme ind at se. Selve borgen var der ikke så meget ved, ud over udsigten over byen, som man kunne nyde når man gik oppe på borg muren. Men nede i det ene hjørne af gårdspladsen, var der en dør ind til en lang trappe, som gik nedad, og som stoppede i forskellige niveauer, og der var en meget spændende romersk udstilling. Vi kunne have brugt meget lang tid på, at se alle de store flotte statuer og udhugninger af sten der var.

Hængebroen ind til borgen	Gårdspladsen

Udsigten ud over byen fra borgmuren	Borgen med havet i baggrunden

Den romerske udstilling med statuer	og sten udhugninger

Tiden var dog ved at løbe fra os, da vi kun havde betalt for parkering til kl. 18.00. Så vi nåede kun at se, en meget lille del af udstillingen. Det var ikke nemt at gå hurtigt ned, af de stejle gade med brosten. Vi var tilbage ved bilen kl. 18.05, men det havde været en hård tur, så vi trængte alle til en tår at drikke og slappe lidt af inden vi kørte igen.
	Det gik stærkt ned til bilen

Oppe fra borgen havde vi set, at der langs kysten er et fyrtårn, som er varetegn for Trieste, og det ville vi gerne ud at se. Så vi satte kursen mod det. Det var dog ikke sådan lige at finde, for selv om det stod højt i landskabet, forsvandt det tit fra vores syn. Men langt om længe holdte vi nede foran det, og det var meget flot.

Fyrtårnet, Trieste's varetegn	Toppen af fytårnet

Derefter satte vi retningen mod det udsigtspunkt, vi havde holdt ved tidligere på dagen, da vi havde lovet Andreas, at han nok skulle få lov at køre med sporvognen. Andreas har et eller andet med busser og sporvogne, som fascinerer ham helt vildt. Så vel oppe på udsigtspunktet, ventede vi på at komme med sporvognen ned igen. Lige det stykke med sporvognen, skal man altså prøve når man er Trieste. For man føler sig næsten sat nogle årtier tilbage i tiden. Og så er det en meget stejl rute, den tager ned til byen. Specielt det sidste stykke er meget stejlt. Derfor holder sporvognen godt 1km., før end den er helt nede og bliver koblet på et kæde system. I den anden ende af kæden, er der lige ledes en sporvogn hægtet på, som holder nede ved endestationen. Når så den øverste sporvogn sætter i gang igen for at komme nedad, trækker den, den anden sporvogn op, som også fungere som en modvægt, til den der skal ned, da bremserne ellers ikke ville kunne klare den stejle nedkørsel. Vejen der går ned langs sporet til sporvognen, har nogle steder et fald på 25 % (det var også den vej vi kørte ned af tidligere på dagen fra udsigtspunktet og til Trieste). Det er så stejlt, at når man sidder i sporvognen, kan man næsten ikke rette sig selv op, så ens krop er lodret. Vel nede ventede vi godt en halv time og så kørte vi med den op til bilen igen. Andreas øjne strålede som en sol, hele vejen ned og op igen. Turen ned og op igen tog 1 time og billetten koster 1,05€ for hver person, og den gælder en time, så man kan komme både ned og op igen på den samme billet.

Andreas på vej ind i sporvognen	Det er lige noget der passer Andreas

Derefter satte vi turen efter Marinaen igen. Vi havde beslutte at finde noget aftensmad på vejen hjem. Det var bare ikke sådan at finde et sted, hvor vi kunne få noget ordentligt at spise, så vi kom helt til Jesolo, hvor vi så et skilt med Mc D. Så det tog ikke ret lang tid, at blive enig om vi skulle der ind. Det var bare en af de dårligste Mc D. vi havde været på nogen sinde, så det var ingen succes. Vi var tilbage på pladsen igen kl. 22.30 og kort efter gik vi i seng.

Side

Forrige 1 2 4 5 6 Næste