De Bedste
Se meget mere om camping her                                 
Skip Navigation Links.

 

 

Søndag d. 5. Juli

Vi stod op kl. 9, og det regnede stadig. Hen over middag klarede det op og temperaturen kravlede op på 33°, så vi gik en tur rundt, for at se om alt var ved det gamle, og for Tina og drengene, det nye pool område som de ikke havde set før. Drengene forsvandt hurtigt, da de havde deres egne ting, som de skulle have checket ud, ikke mindst poolen. Da vi havde været turen rundt, gik Tina en tur til stranden, imens jeg tog en slapper på vores plads. Lidt senere da Tina var vendt tilbage, gik vi begge i poolen, hvor vi fandt ungerne. Der skete ikke ret meget mere den dag. Vi spiste til aften, på restauranten lige uden for pladsen, og den kan varmt anbefales, for den er en del bedre end den ene, af de to der findes inde på pladsen
Vi fik bestilt drikke vare, en liter øl til mig og Andreas, og han gjorde store øjne da den blev sat foran ham, men smilet på læberne var ikke til at tage fejl af. Christian, Mathias og Tina bestilte sodavand.  Mathias og jeg bestilte en T-bone-steak, de kan virkeligt anbefales. Tina en steak, Andreas fik sin grillkylling, ikke at de er på højde med de ”Hünen am spize” de har i supermarkedet på pladsen, men gode alligevel. Og lige så sikkert, at Andreas skulle have kylling, skulle Christian have en Paparina, en Pizza med tomat, ost og pomfritter. Vi fik også alle en god isdessert. Efter vi havde spist forsvandt ungerne igen, og Tina og jeg gik en aften tur, ned til stranden og tilbage henover den nye bro, hvor man kan stå oppe, og nyde de mange kulørte lamper der lyser poolen op. Tilbage i vognen gik vi alle til ro kl. 23.30

 

Mandag d. 6. Juli

Vi stod endnu en gang op kl. 9 til gråvejr og regndryp. Det holdte nu hurtigt op, og Christian, Mathias og Andreas forsvandt op i poolen. Tina og jeg besluttede at køre ind af Lidoen, for at se om vi kunne finde nogle shorts til Andreas, da hans det ene par var revnet bag på. Det tog noget tid at finde nogle shorts til Andreas, da han ikke bruger den mindste størrelse, og det skulle også gerne være nogle han ville gå i, men vi fandt da et par langt om længe.

Da vi havde beslutte at tage en tur ud til øerne Burano og Murano, kørte vi til Punta Sabbioni, som ligger for enden af Lidoen, for at få en sejlplan over færgerne, så vi kunne finde ud af hvornår de sejlede, men manden der sad i billetlugen, var på ingen måder interesseret i at hjælpe os, snakke engelsk ville han i hvert fald ikke. Vi fik da en seddel med nogle sejl tider på, men det var bare ikke til den rute vi havde bruge for. Så vi stod og forsøgt at gennemskue de store plancher der hang på væggen, men dem kunne vi ikke skabe os et overblik over, så det opgav vi at finde ud af den dag. Nu var klokken så blevet over 13.00, og Marinaen var lukket for indkørsel grundet siesta, så Tina og jeg blev enige om at køre lidt rundt for kigge på nogle af de ting der var i nærområdet. Vi kørte tilbage af Lidoen (vejen hedder faktisk ”Via Fausta”), og i Cavallino-Treporti, drejede vi til venstre. Derved kom vi over flere broer, da der i det område løber flere kanaler, og videre ud igennem Treporti, hvor vi kørte ud langs en af kanalerne og fik en dejlig natur oplevelse.

Klik på billedet for at se det stort For dem der er fugle interesseret, er der i området rigtig mange fiskehejre, med gode muligheder for at tage flotte billeder af dem. Jeg nåede det desværre ikke denne gang, men næste gang jeg kommer til Lidoen, har jeg lovet mig selv, at jeg vil bruge en dag på at tage billeder af dem.
Der findes mange fiskehejre i området

Vi kørte tilbage langs kanalen, og fandt en anden anløbshavn for færgerne til øerne. Her var servicen en helt anden, og hende der sad bag glasset, kunne snakke engelsk og var meget behjælpelig, så vi fik hurtig et overblik over tider, og at vi skulle med Rute ”LN” for at komme derud. Vi fik også udleveret et hæfte med hele sejlplanen for de offentlige færger.

I hele området omkring Venedig og til de omkring liggende øer, er der et velfungerende system af offentlige færgeruter, som besejles af ACTV. Man kan købe enkelt billetter som koster 6,50 €, en 12 timers billet der koster 16€ og en 24 timers billet til 18€, samt 36, 48, 72 timers billetter, helt op til en 7 dags billet til 50€, som gælder til alle deres færger i området.

Da vi havde fundet ud af det vi skulle, var klokken blevet over 15.00, så vi kørte tilbage til pladsen. Drengene var ikke at se nogen steder, så vi valgte at gå ned til stranden. Vandet var dejligt varmt og solen var kommet frem og sørgede for at vi havde 29° resten af dagen. Tina fik samlet en masse flotte muslingeskaller (som hun gjorde flere gange på den ferie, og tog med hjem og puttede dem i et glas).

Til aften hentede vi Hünen am spize og pomfritter i supermarkedet, og de var lige så gode som sidste gang. Lidt senere gik vi op for at få os en is og en enkelt drink, en Blue lagoon (vodka med æblesmag, blå bols, og sprite), og mens vi sad der, kom nogle af vores venner, frank og Anette og hyggede sammen med os. Ungerne forsvandt hurtigt, både deres og vores sammen. Lidt før elleve meldte trætheden sig, så vi gik over i vognen og var i seng før midnat. Men kl. 01.30 blev Tina vækket af et større uvejr med lyn og torden. Hun kunne selvfølgelig ikke falde i søvn igen, da jeg snorkede for meget, så Tina satte sig uden for, og så det flotte skue det nu engang var. Da regnen stoppede gik  Tina sig en tur, og ved en halv fire tiden, satte hun sig i en af stolene for at få sovet lidt, men det var ikke særligt godt, så hun satte sig ind i bilen. Klokken blev 04.10, blev jeg så vækket af tordenen, og jeg listede ud af vognen med mit kamera, uden at opdage at Tina faktisk slet ikke lå i sengen, da jeg ligger yderst, og så gik jeg ellers ned til stranden, for at tage billeder af lynene ud over Adriaterhavet. Det var vildt flot, at stå der og kigge ud over vandet, og se det hele blev lyst op af lyn. Desværre blev ikke ret mange af mine billeder gode, da det var første gang jeg skulle tage billeder af sådan et skue, ØV. Jeg var tilbage i campingvognen kl. 5, og fandt ud af at Tina ikke var der, men troede hun var gået på toilettet, og inden længe sov jeg igen.

 

Tirsdag d. 7 Juli

Tina havde selvfølgelig ikke sovet særligt godt ude i bilen, og ikke mindst pga. af hun har en skulder der er ødelagt (hun skal faktisk opereres i skulderen her d. 11/2 2010), så kl. 7.00 kravlede hun ud af bilen, for hun kunne ikke holde ud at ligge/sidde der mere. Uvejret var væk, så vi stod alle op til en dejlig blå himmel, for en gang skyld.

Tidligt på formiddagen, tog vi ind til markedet i cavallino som er der hver tirsdag. Det kan godt være et problem at finde en parkeringsplads, hvis man ikke lige er opmærksom på, at der lige over for hovedindgangen, faktisk er en græsmark, hvor man kan parkerer, mod at betale 4€. Der findes alt muligt, fra legetøj til almindeligt tøj, lædervare, smykker, cykeludstyr og glaskunst. Det meste er ikke specielt billigt, men man kan godt være heldig at finde et godt tilbud, og i modsætning til hvad man måske forventer, kan der stort set ikke pruttes om prisen. Det er kun enkelte handlende der er med på den. Vi var heldige at finde en der solgte glas kunst, og fik købt nogle flotte vaser med blomster (med gode rabatter) til både os selv og gaver til familie og venner. Tina og Christian fik også købt sig lidt tøj.

Klik på billedet for at se det stort Klik på billedet for at se det stort
Der er mange mennesker De sælger næsten alt som smykker
Klik på billedet for at se det stort Klik på billedet for at se det stort
 tasker paraplyer
Klik på billedet for at se det stort Klik på billedet for at se det stort
cykler og cykeldele og figurer

Vi var tilbage på pladsen inden siestaen begyndte kl. 13, og kort efter begyndte det at regne igen, så Tina og jeg lagde os for at få noget søvn. Tina var vågnede før mig, og var gik i spillehallen sammen med drengene. Jeg blev vækket af Tina og drengene kl. 17, hvor de kom med friskbagt brød, som vi spiste. Bagefter gik vi alle i poolen, men Tina syntes det var lidt køligt i luften, så vi var der ikke så længe.

Vi gjorde os klar og tog ud for at finde en restaurant kl. 19.30. Vi kørte lidt rundt i området, før fandt en restaurant, som dog mest havde fisk på menuen, hvilket ingen af os er rigtigt til, men vi gik derind alligevel. Andreas fik bestilt en lasagne, Mathias og Christian fik spaghetti bolognese, og Tina og jeg bestilte en wienersnitsel. Wienersnitslerne var vendt i noget meget groft rasp, og det gjorde dem meget sprøde og lækre, og kan derfor anbefales. Vi havde en udsigt til en gammel kirke imens vi spiste, så det var meget hyggeligt.

Klik på billedet for at se det stort Klik på billedet for at se det stort
Det er en flot kirke, der ligger på den anden side af gaden De går til den

Da vi havde spist, kørte vi tilbage til pladsen, og gik op for at få en drink, imens drengene rendte rundt på pladsen. Vi var tilbage i vognen omkring kl. 23, og lagde os til sove, og fordi det havde regnet en del af eftermiddagen, var det en dejlig ”kølig” nat.

 

Onsdag d. 8. juli

Klik på billedet for at se det stort Endnu en gang regnede det, da vi vågnede, og vi var tæt på at droppe den planlagte sejltur til ørene Burano og Murano, men vi besluttede at se tiden lidt an, og imens vi spiste morgenmad klarede det op. Så vi fik hurtigt pakket og til af sted til færgen. Det kan meget bedre betale sig at køre til færgelejret ude bag Treporti, da man ikke kæmper med mange andre turister, om at komme ombord på færgen, og i det hele taget er området heller ikke så turistpræget som ved Punta Sabbioni, med boder og des andet lige. Vi fik købt billetter, og havde ca. en halv time inden færgen sejlede kl. 10.10, så vi gik lidt rundt og kiggede på de både der var, og spejdede ud over fjorden og nød den flotte udsigt, der var med alperne i det fjerne. 
Billet til færgen  

Klik på billedet for at se det stort Klik på billedet for at se det stort
Fjorden med bjergene i baggrunden En af de mange både der lå i havenen

Det var efterhånden blevet godt varmt, så den friske vind der blæste, om bord på færgen var velkommen. Turen til Burano tog godt 20 min., og på lang afstand af øen, kan man se det skæve kirketårn, og de mange farver husene er malet i.

Klik på billedet for at se det stort Klik på billedet for at se det stort
Dejligt at komme ombord på færgen Burano på lang afstand

Vi gik rundt og så de mange små gader, med husene i alverdens farver, og mange af dem var pyntet med blomster eller figurer. Da vi syntes vi havde set nok af Burano, gik vi over en bro til øen Mazzorbo, hvor vi stort set fik gået en tur hele vejen rundt om øen. Da vi næsten var nået rundt, kom vi til en katolsk kirkegård, og det er nok en af de flotteste, jeg nogen sinde havde set. Der var mange små kapeller, hvor hele familier lå i deres kister. Hele vejen rundt langs kanten, var der en mur med 5 rækker af gravsten i højden, hvor der så enten var en urne eller en hel kiste inden bagved. Alle gravsteder var pyntet til med blomster. Det var desværre ikke tilladt at tage billeder derfra, så jeg kan kun forsøge at retfærdiggøre det med ord, hvilket slet ikke slår til. Efter denne fantastiske oplevelse, gik vi tilbage til Burano for at tage færgen videre til Murano.

Klik på billedet for at se det stort Klik på billedet for at se det stort
En af de mange kaneler, med de smukke huse langs med Husene er flot pyntet

Klik på billedet for at se det stort Klik på billedet for at se det stort
Endnu en kanal Indgangen til den katolske kirkegård

 

Vi ankom til Murano ca. 13.30, og begyndte at gå ned igennem de mange små gader, og besøgt de mange butikker med glaskunst, og har man mange penge i overskud, kan de helt sikkert lægges her på øen, da der er rigtig mange flotte ting, specielt de store lysekroner kan være utroligt flotte. Jævnligt så man en af de mange store flotte skulpturer i glas, som står rundt omkring. Nogle var sjove at kigge på, mens andre var meget flotte.

Klik på billedet for at se det stort Klik på billedet for at se det stort
En af de mange sjov skulpture og en af de flotte

Klik på billedet for at se det stort Klik på billedet for at se det stort
endnu en af de flotte Kommer man tæt nok på, kan man se hvordan den er lavet

Vi var blevet sultne, så vi begyndte at lede efter et sted at spise.Vi gik rundt og kiggede på menu kort, og vi fandt et sted med rimelige priser. Men som andre turiststeder, narre den kloge, den mindre kloge, for Tina og jeg bestilte en snitsel hver, hvad vi ikke var klar over, før vi satte os, var at prisen kun var for snitslen, uden noget til, så der skulle lægges pomfritter til prisen, så prisen blev 16,50 € for en tør kedelig snitsel med pomfritter.

Da vi havde spist, gik vi videre og fandt en glaspusteri, hvor man for 5€ per person kunne komme ind og se, hvordan de gjorde det. Det var en spændende oplevelse, at se hvordan en de laver vaser, roser og heste. Desværre kan man ikke købe, det de lige har stået og lavet, for når de er færdige med at forme glasset, skal det ind i en anden oven, hvor det så langsomt bliver kølet ned.

Klik på billedet for at se det stort Klik på billedet for at se det stort
Detaljerne skal være iorden Det er en svært håndværk

Klik på billedet for at se det stort Klik på billedet for at se det stort
Er den nu helt lige? Man skal være en dygtig håndværker

Med hovederne hovedet fyldt med en masse indtryk, af en gammel glaspusterkultur, vendte vi tilbage til færgen og tog den tilbage til treporti og ankom kl. 16.30. Termometeret viste 30°, da vi kom tilbage til vores plads, så Mathias, Christian og jeg gik i poolen, imens Andreas tog opvasken og Tina vaskede noget tøj.

Vi gik op efter kyllinger på spyd, med pomfritter i supermarkedet, og spiste det til aften. Så skulle vi bare have tiden til at gå indtil kl. 22.00, da der var et show på stranden med først danse underholdning, og derefter et helt fantastisk fyrværkerishow med musik til, som er helt uden sidestykke af, hvad vi havde set tidligere, inkl. det vi også havde set to år forinden på Marinaen. Det var komponeret så musikken og fyrværkeriet passede sammen, og varede i godt en halv time. Alene det show er grund nok til at besøge Marina Di Venezia på et tidspunkt, da de viser det hvert år, tre gange hen over en sæson.

Så efter en dag med mange spændende og flotte indtryk, var vi oppe ved vognen igen kl. 23.15 og under dyner 15 min. senere.

 

 

Side

Forrige 1 3 4 5 6 Næste