Italien 2009

Jo, det startede anderledes end de tidligere år, hvor vi skulle planlægge ferien. For tilbage i Januar 2009 fandt vi ud af, at vi ville lave en lille konkurrence om, hvor ferien skulle gå hen, da jeg havde været på Marina Di Venezia, de tre foregående år med min datter, og forrige år tillige med min kæreste og hendes tre drenge, så vi var fast beslutte på, at det ikke skulle være Marina Di Venezia igen i år, og nok specielt jeg, var nok parat til at prøve noget andet.

Så i midten af Januar, satte vi os sammen og fandt ud, hvordan vores konkurrence skulle foregå. Vi skulle alle, min kæreste Tina, hendes tre drenge og jeg, lave et oplæg til, hvor vi hver især kunne tænke os ferien skulle gå hen til. Med land, campingplads og tre til fire seværdigheder. Andreas (den ældste), ville gerne til Lidoen i Italien igen, men dog ikke til Marinaen, Mathias (den mellemste) lavede et oplæg en tur til Spanien, og Christian (den mindste) ville gerne til Frankrig, ligesom Tina ville, og jeg selv kunne godt tænke mig at komme til Kroatien. Vi aftalte, vi fik en måned til at planlægge, hvorefter vi så skulle stemme om det bedste oplæg. Da måneden var gået, satte vi os ned og præsenterede, hvert vores forslag og stemte. Efter optælling af stemmerne, havde Tina vundet, og destinationen for sommeren 2009 fastlagt.

Kort tid efter tog vi så på messen ”Ferie for alle” i Herning, med vores campingvogn på slæb, for at overnatte hele weekenden deroppe. Lørdag gik Tina og jeg rundt for os selv, og vi kom til standen for Marina Di Venezia. Vi stod og snakkede om, hvor fed en plads det var, hvorefter vi kiggede på hinanden, og jeg sagde, jeg skal ud at ryge. Så uden for i den kolde februar luft, tog det os ca. 3 minutter, at overbevise os selv om, at der måtte vi ned igen. Så ind at finde Mathias og Christian, og forklare at vi ikke skulle til Frankrig alligevel, men Italien, og hvad de sagde til det? Den var de med på med det samme. Lidt senere skrev jeg en SMS til Andreas, som var blevet hjemme, om han kunne tænke sig en Hünen am Spize (kylling på spyd, som er hans alt overskyggende livret, og de skal være fra Marinaen) til sommer? Jeg fik et kort ”Ja” tilbage som svar, som at det forstod han ikke, hvad jeg mente med det. Så jeg ringede og spurgte om det samme igen, og fik igen et jaaaa, og kunne høre hans undren i stemmen, som hvad fanden jeg mente med det, for vi skulle jo til Frankrig. Så jeg spurgte igen, men mere bestemt, om han ikke kunne tænke sig det, og så kom svaret Jo Jo, men stadig uden at forstå hvad jeg mente. Godt svarede jeg, så kan vi godt tage til Marina Di Venezia igen? Så faldt der ikke bare en 25 øre for Andreas, men nok hele kr. 500, i mønter for ham, og så kunne jeg høre hans begejstring, da han næsten brølede Jaaa, så skal vi have kylling ik’? Jo, sagde jeg, så er det vedtaget, at vi tager derned. Derved blev vores tur til Frankrig, på meget kort tid ændret, til endnu en tur til Marina Di Venezia på Lidoen ved Venedig.

Som forberedelse til vores ferie, havde jeg i år fået købt nogle ordentlige Danita 540 walkie, en til hver bil. Så vi kunne kommunikere med hinanden, uden at skulle bruge telefonen. Det er en ide jeg kun kan anbefale, hvis man er flere af sted. For det gør at man kan træffe nogle beslutninger undervejs, uden at skulle holde ind på en rasteplads. Vi brugte den også undervejs til at spille med. Vi havde f.eks. taget nogle kort med spørgsmål med, og så var det bil mod bil, og svarede den ene bil forkert, var det den anden bil til at få et spørgsmål.

Og så vil den vakse læse, nok allerede have stillet spørgsmålet, hvorfor vi køre i to biler når vi kun er 5 af sted. Det skyldes at Tinas bil ikke må trække campingvognen, og min er på gule plader og derfor kun har plads til to personer.

Klik på billederne for at se dem i stort format.

Turen:

Torsdag d. 2. juli

Det var blevet torsdag d. 2. juli, Tina og drengene var kørt fra Hornslet, mellem Århus og Randers kl. 14, for at være der når jeg kom hjem fra arbejde, da jeg havde taget fri om fredagen. For i år ville vi gerne ville af sted noget før, så vi kunne undgå den store ferietrafik, der altid er op til en weekend i ferien, og ankomme til Marinaen lørdag i stedet for søndag, og derved håbe at der var flere pladser at vælge imellem, og ikke som sidste år, hvor min datter og jeg ventede på en græsmark, fra søndag til mandag, før end vi fik anvist en plads.
Campingvognen var pakket, så det var kun det sidste i bilerne der manglede, inden vi kunne sætte næsen sydover.
Og dog, for der var lige kommet en opdatering til vores GPS’er (Tina og jeg har stort set den samme GPS), og jeg havde aftenen forinden opdateret min egen, hvilket gik uden de store problemer, så da vi var færdige med at pakke, skulle vi lige have et lille hvil, og jeg mente jeg kunne nå at opdaterer Tinas GPS, så det var de samme kort der var på begge, inden vi tog af sted. Men det skulle vise sig, at det ikke skulle gå så nemt, så inden jeg havde set mig om havde jeg brugt næsten en time på det pjat. Så et godt råd, opdater aldrig GPS’en med nye kort, indtil nogle få dage før ferien.

Klokken var 19.30, før end vi var klar til at køre fra Verninge i høj sol og 27°. Efter at have rette spejle, gik turen i et godt støt og roligt tempo sydover. Vi krydsede den Tyske grænse omkring kl. 21.30. Vi havde weekenden forinden været i Tyskland, for at handle drikkevare og hvad vi ellers skulle bruge på turen, så vi var fri for at bruge tid på det uden turen derned. Efter at vi havde kørt i godt to en halv time, holdte vi et lille hvil på en kedelig resteplads, men med en meget flot solnedgang i horisonten. Efter godt 10 min, kørte vi videre og vi slap forholdsvis nemt igennem Hamburg og Elbtunellen, kun med mindre bilkøer.

Så er vi klar til at tage afsted

Ved midnatstid var vi ved at være godt trætte, så vi holdte ind for natten på Rasteplads Brunautal West. Efter at have tanket fandt vi, syntes vi selv, en god plads til at slå benene ned på campingvognen, ude i siden for enden af de langsgående veje på pladsen, da alle de oprindelige P-pladser var taget, grundet det sene tidspunkt. Så kl. 01.00 lå vi i vores senge og sov inden længe, men midt i vores bedste søvn, var der lige pludseligt en der HAMREDE hårdt på vores dør til Campingvognen. Jeg vågnede sammen med ungerne og Tina forvirret op. Hurtigt fik jeg en trøje og nogle bukser på og væltede ud af campingvognen, for at finde ud af hvad der skete. Det viste sig at være en sur gammel gnaven tysk lastbilchauffør, der åbenbart mente at han ejede hele pladsen, for han kunne i hvert fald, ikke komme forbi med hans lastbil, der hvor vi holdte. Efter at have diskuteret med ham i et stykke tid, sammen med de danskere der lå lige bag ved os, opgave jeg at forklare ham, at det kunne han sagtens, da der var indtil flere lastbiler der var kørt forbi. Men vågen som jeg var, fik jeg en tår at drikke og en smøg, imens jeg sad i græsset, og da chaufføren fandt ud af, jeg ikke havde tænkt mig at flytte bil og Campingvogn, gik der da heller ikke længe, inden han i sin lastbil trillede forbi, men selvfølgelig provokerende tæt på vores campingvogn. Efter det optrin gik jeg ind for at berolige drengene og Tina og lagde mig til at sove igen. Der gik ikke mere 20 min. Før end der så kom en kølevogn og holdte på den anden side af vejen 10 meter fra os, og dem som har prøvet at sove, ved siden af sådan en, på en rasteplads, ved hvor meget den larmer, så det var begrænset hvor meget søvn vi fik den nat.

Fredag d. 3 Juli.

Vi forlod Brunautal kl. 08.00, i sol og med 23°, efter at have brugt en time på at spise morgenmad, og få lidt vand i hovedet. Turen ned igennem Tyskland, og ikke mindst Kassel bakker, forløb uden større bilkøer. Men ca. 50 km før Würzbrug kørte vi ind i 17 km vejarbejde, hvilket tog 30 min. at passerer.


Om morgenen på Brunautal West lige inden vi køre	Holder i kø før würtzburg

Vi holdte ind for at få frokost kl. 14.00 i en times tid, hvor vi satte os i grøftekanten, på Bundesautobahntankstelle Riedener Wald West ca. 20 km. Nord for Würzburg. På trods af trafikken, var det fint at sidde der og nyde nature, imens vi spiste de medbragte sandwich, som Tina havde smut inden vi tog hjemmefra. Vi forsatte da vi havde spist, men jo længere syd på vi kom, jo mere gråt blev vejret og temperaturen faldt en kort overgang til 6°, men steg senere igen til omkring de 20°. Klokken var blevet 19.45 og vi var omkring 85 km fra grænsen til Østrig, da trafikken gik helt i stå. Efter at have rykket os godt 10 km på 30 min., kørte vi ind til Restaurant de gyldne måger i Irchenberg, for at spise til aften, i håbet om at køen i mellemtiden så løsnede lidt op. Da vi havde spist burgers i 45 min. satte vi os i bilerne igen, men vi nåede ikke engang ud på autobanen, før end vi holdte i køen igen. Det tog yderligere 30 min. at kommer igennem de næste 10 km. kø, så vi var blevet trætte og kørte ind for natten kl. 22. på Hochfelln-Süd 30 km før den Østrigske grænse. Vi havde indtil da tilbagelagt 1214 km. siden vi forlod Verninge. Vi havde ikke mere end lige slået benene ned på campingvognen, inden regnen stod ned og himlen blev oplyst af lyn og tordenen bragede igennem luften. Aftentoilettet blev hurtigt overstået, så der gik ikke længe inden vi lå under vores dyner, og hørte regnen tromme mod taget, og ikke mindst den megen støj der kom fra trafikken, for det eneste der skilte autobanen og vores vogn var et autoværn.


Så er det froskost i det "grønne"	Holder ind for natte på Hochfelln-Süd

Lørdag d. 4.Juli

Kl. 05.15 var der så igen, en der bankede på vores dør ind til campingvognen, så jeg kom lige så hurtigt i tøjet som natten i forvejen, men til forskel fra natten før, var der ingen uden for døren, men jeg har nu en ældre mand, som gik rundt for at feje pladsen, mistænkt for at gøre det. Alt i alt var det nu meget godt, at der blev banket på døren, for jeg havde sat min telefon til at vække os kl. 05.00, men ingen af os havde hørt den, så var det ikke sket, havde vi sovet alt for længe. Trods den megen larm fra trafikken, havde vi alle sovet godt.

Da jeg først kom udenfor, var det til den flotteste røde solopgang i horisonten, så jeg trak vejret dybt og nød den friske morgenluft. Ved siden af kiosken er der en plads, hvor man kan stå og nyde udsigten, ud over dalen og bjergene i baggrunden. Der er også en kikkert, hvor man kan smide 1 euro i for at bruge den, men man kan sagtens stå og nyde den fantastiske udsigt, uden brug af kikkert. Det er også alene udsigten over dalen og bjergene, der skal gøre at man tager ophold på denne rasteplads, for der var generelt meget beskidt, og som overnatningsplads er der for meget støj fra trafikken.


En god udsigts post	til denne udsigt


Hochfelln-Süd	Vi stod op til en flot sol opgang

Vi var klar til at køre kl. 06.05, da vi gerne ville igennem Tauerntunnelen så tidligt som muligt, for at undgå lange køer. Vejret var skyet og temperaturen sagde 16°, men den røde morgensol i horisonten fortalte os, at vi kørte mod bedre vejr.
Vi kørte over grænsen til Østrig kl. 06.25 og inden længe nåede vi Tauerntunnelen, og der var vejarbejde, så vi blev lukket igennem i hold. Trods vi holdt i kø i 9 km, tog det ikke mere end 15 min, før end vi blev lukket igennem. Vi var heldige at komme så tidligt på dagen, for der gik ikke mere end en time, så kunne vi høre i trafikradioen, at der var over en times ventetid og 17 km kø for at komme igennem Trauertunnelen.


Det var en flot udsigt der kunne nydes	imens vi holdte stille i køen før Tauerntunellen

Vi kørte ind for at spise morgenmad, kl. 08.20 i en halv times tid, hvor vi kunne sidde og nyde udsigten ud over alperne. Resten af turen igennem Østrig gik fint og uden større problemer. Solen var begyndt at skinne fra en skyfri himmel så vi nød rigtig den flotte natur vi kørte igennem. Vi nåede den Italienske grænse kl. 10.50, men holdte i kø i 20 min. da grænse kontrollen var bedre end den plejede at være i disse dage, da der var EU topmøde i Italien nogle få dage efter. Klokken var blevet hen ad 12, da GPS’en sagde at der var 128 km igen til Marinaen og temperaturen var steget til 30°, da vi holdte middagspause omkring Udine. Det sidste stykke af motorvejen gik uden problemer, men efter vi var kørt fra og manglede 30 km., gik trafikken næsten i stå, så de sidste 30 km. tog næsten halvanden time at køre, da det stort set var én lang kø, resten af vejen til Marinaen.

Vi ankom til Marinaen kl. 14.40, og havde da tilbagelagt 1690 km. siden vi kørte hjemmefra. Vi holdte i kø, for at blive lukket ind, da der var siesta til kl. 15.00. Men selv om køen var godt en 1 km. lang blev vi allerede lukket ind og kunne finde en plads 15.45. Der var ikke mange pladser at vælge imellem, da der allerede var fyldt godt op så tidligt på sæsonen. Vi fandt dog en plads, efter at have brugt godt 30 min. på at lede, meget tæt på poolen, hvilket vi dog senere fortrød meget, hvor vi kunne have campingvogn, et lille telt og begge biler til at stå. Vi fik slået teltet op, og pakket ud og var færdige med det kl. 19.00.

Vi venter på at komme ind på pladsen

Det var blevet tid til aftensmad, og efter den lange køretur, var der ikke energi til så meget, så vi spiste på pladsen, og det blev til 5 X Pizza, med sodavand og første dag jeg ankommer til Italien, har jeg et lille ritual, med at jeg skal have en liter koldt øl i ét glas, for så er jeg kommet på ferie. Vi gik tilbage til vognen, og vi havde siddet i knap en times tid, så begyndte det at regne, med torden og lyn, som forsatte det meste af natten igennem.

Side

2 3 4 5 6 Næste