De Bedste
Se meget mere om camping her                                 
Skip Navigation Links.

 

Italien 2008

Side 5

Tirsdag d. 29 Juli

Endelig kom dagen, hvor vi skulle ud og sejle. Den havde ikke mindst jeg set meget frem til. Båden afgik kl. 11.00, og fra kl. 10 var der velkomst driks. Da vi stadig manglede en enkelt gave at få med hjem, ville vi ind forbi markedet, vi havde været på tirsdagen før, for at købe den sidste gave. Så vi kørte fra pladsen kl. 8.30, for at køre ind til Cavallino. Vi kom der ind kl. 09.15, og kunne se på tiden at det skulle gå stærk med at få købt den sidste gave. Så jeg parkerede, lige efter en rundkørsel i vejkanten, ikke lige den bedste parkering, men vi havde travlt, og jeg sendte Patrcia over for at købe gaven, imens jeg blev i bilen. Tiden gik og klokken blev 09.30 og Patricia, var ikke at se nogen steder, så jeg begyndte at blive nervøs for om det var den rigtige beslutning jeg havde taget. Kl. 09.37 kom Patricia endeligt løbende fra markedet, tilbage mod bilen. Jeg fik hurtigt vendt bilen og for at køre til Punta Sabbioni, ude for enden af Lido’en. Men det gik heldigvis noget stærkere end jeg frygtede. Så vi fik parkeret kl. 10.05 og gik over til restauranten, hvor vi skulle mødes til en velkomstdrink, noget pærecider tror jeg det var, det var dejligt køligt med den drink, for temperaturen var allerede godt på vej mod de 30 grader.

Vi gik ombord på båden, som først skulle sejle os ud til fiskerøen Burano. Det var stegende hedt, så der var kamp om pladserne udenfor, vi var heldige, så vi fik en dejlig frisk vinden i håret. Under turen fortalt guiden på Tysk, Hollandsk og det man vel bedst kan kalde skandinavisk, hvad vi var på vej ud at se og om det vi sejlede forbi. Efter hånden som vi nærmede os øen kunne vi se, i udkandten af øen lå der en kirke, med et tårn der er mindst lige så skævt som det i Pisa. Vi lagde til ved Burano kl. 11.35 og vi fik ca. 1,5 time til at gå rundet og se øen. Burano er en lille ø helt bygget i stil med Venedig på pæle, og med kanaler på kryds og tværs af øen. Men næsten alle husene, er i modsætning til Venedig, malet, hvert år, i kraftige (pastel)farver, hvert hus sin egen farve, så ikke to huse ved siden af hinanden har den samme. Det er et flot syn, at gå der i de små gyder, med husene i alle de smukke farver, uden biler eller anden trafik, og med de små både fortøjret langs kanalerne. Patrcia ombord på båden
Patrcia ombord på båden
Burano i sigte
Man kan ane det skæve kirketårn Burano i sigte
Så er vi ved at ankomme til Burano
Man kan ane det skæve kirketårn Så er vi ved at ankomme til Burano

 

Billede fra Burano  Rådhuspladsen i Burano 
Billede fra Burano  Billede fra Burano 
Billede fra Burano  Billede fra Burano 
Billede fra Burano  Billede fra Burano 

Alle gode ting har dog en ende, så tilbage til båden, hvor vi sejlede videre til øen Murano. På vejen til Murano sejlede vi forbi nogle gamle ruiner på små øer. Se en video af øen da vi sejlede derfra i mit Medie galleri

Ruin på vej til Murano  Ruin på vej til Murano 
Ruin på vej til Murano  Ruin på vej til Murano 
 
Ankomst til Murano  Vi ankom til Murano kl. 13.40. Murano er øen, hvor alle de store glaspuster mestre har opholdt sig igennem tiderne. Helt tilbage i tiderne blev dé, som ville være glaspustere og havde håndlag for det sendt ud på øen, og forblev der resten af deres tid, for de store familier i Venedig, var bange for at opskriften på krystalglas, blev opsnappet af andre og derved kopieret, så var man først havnet på Murano, slap man ikke derfra igen. Vi blev delt op i to hold, for at komme hen at se glaspusteren, og vi kom på det andet, Så vi fik mulighed for at gå lidt op og ned langs kajen og kigge lidt på forretningerne der lå langs med den, men da vi kun havde ca. 20 min. til vi skulle være tilbage, var det begrænset hvad vi kunne nå at se desværre.
Ankomst til Murano 
 
Har laves der en vase  Det blev vores tur til at komme ind at se glaspusteren, og det er en oplevelse. Han var startet som 13 årig med at puste glas og man skal have en speciel uddannelse og godkendes før end man kan kalde sig glaspuster. Først startede han med at lave en vase som dem man kan købe overalt i Venedig, som ligner blade fra en tulipan i toppen, og det var sjovt at se ham arbejde med det 1000 grader varme glas.

Se videoen med hvordan vasen bliver til.
Så er den næsten færdig 
 

Da han var færdig med den, ville han lave en enhjørning, og her blev jeg mere end imponeret, for efter at han havde varmet glasset op og blandet farverne i, satte han sig og begyndte at lave enhjørningen. Det tog ham ikke mere end små to et halvt minut, før end han havde lavet den så den kunne stå på bagbenene, og han fik endda sat en saddel på også. 

Enhjørningen bliver til  Så er den færdig, på 2,5 minut 
Enhjørningen bliver til  Så er den færdig, på 2,5 minut 

Du kan se en video af, hvordan han laver enhjørningen i mit media galleri. 
Der skal også en saddel på. 

Derefter tog han en lille smule glas og pustede det op til en luftbubbel der var papirstyndt, og knuste det, hvor vi så fik lov til at røre ved det. Det var så tyndt at man stort set ikke kunne mærke man havde det imellem fingrene, og det smuldrede ved den mindste berøring. Derefter fik man muligheden for at købe noget af alt det glaskunst han havde lavet. Så var tiden til at vi skulle tilbage til båden, med afgang fra Murano kl. 14.30, som sejlede videre til Venedig. For man kunne i forlængelse af den tur vi havde købt også få yderligere 4 timer i Venedig. Vi havde dog været der de sidste 2 år og gad derfor ikke igen. Ombord på båden fik vi, som det andet hold, noget at spise som var med i prisen (det første hold mellem Burano og Murano) et halvkoldt stykke kylling og en smule lasagne, samt noget at drikke og intet af det var særligt godt, men det var dog spiseligt. Vi ankom til Venedig, og dem som skulle ind og se den, stod af. Der var dog noget forvirring om vi skulle det samme, da de ikke var sikre på om vi skulle med en mindre båd tilbage til Punta Sabbioni. Det blev de dog hurtigt enige om vi skulle, så vi måtte også stå af, og vente ca. 15 min. før båden vi skulle med tilbage kom. Vi ankom til Sabbioni kl. 16.30, godt varme og trætte efter denne skønne oplevelsesrigetur. Det er en tur jeg altid vil huske tilbage på, og får jeg chancen igen, vil jeg helt sikkert tage den igen, men nok mere på egen hånd, hvor man så kan bruge den tid man vil på Burano og Murano, da tiden specielt på Murano var alt for kort. 

Om aftenen, spiste vi igen på pladsen og bagefter gik vi en tur op til det nye pool anlæg, og tog nogle stemnings billede af det med alle lysene, der blev tændt om aftenen.

Pool området om aftenen  Pool området om aftenen 
Pool området om aftenen  Pool området om aftenen 
Stemningsbilleder fra pool området om aftenen

 

Side

Forrige 1 2 3 4 6 Næste