|
Italien 2008
Side 3
Onsdag
d. 23 Juli
 |
Onsdag stod vi tidligt op, for vi var udhvilet og vi
skulle til Parco Zoo i Punta Verde, nær Lignano
Sabbiodoro. Vi tog afsted kl.10.25 i 26 grader og flot
solskin. Der er ca. 115 km fra Marina’en til
Parco Zoo. Det tog os næsten to en halv time at køre
den strækning, for GPS’en ville have os helt op på
Motorvejen til Udine. Det kan absolut ikke betale sig,
for da vi kørt tilbage, kørte vi af landevejen , hvilket
kun tog 1 time og 50 min, og turen var meget mere
charmerende, med flot natur og små byer med gamle
bygninger. |
| Parco Zoo i Punta
Verde |
Parco Zoo minder meget om et dansk Zoo, med giraffer, løver,
tigere, søløver, en enkelt sort bjørn, lamaer og specielt mange
flotte fugle. Størrelsen svare også meget godt til et dansk zoo,
måske en smule mindre, og det var ikke overrendt. Havde det ikke
været fordi, der var et par skoleklasser samme dag, havde det
nærmest virket tomt. Det kostede 2 x 11 Euro at komme ind. Lige
når man kommer ind, har de en mindre sø med mange flotte planter
som vi nød inden vi gik rundt.
 |
 |
| Der er Pelikaner |
og skarver, samt en masse andre fugle |
Jeg havde nok forventet et zoo, hvor der ikke var gjort så meget
ud af de forskellige bure, så dyrene gik i små bure bag
jerntræmmer, men den forestillig blev nu gjort til skamme, da
der var gjort meget ud af dem alle.
|
|
| Der er søløver |
og Surikat's |
Burene til de store kattedyr, var egentligt meget flotte med
store glasfacader, men lige bag glasset var der plantet mange
buske, hvilket forhindrede et frit syn ind til dem, hvilket var
ærgeligt, for de havde en del, og de var tæt på der bag glasset,
hvis man ellers kunne se dem.
Der var også et mindre hus til krybdyr, som slange og øgler, og
det var virkeligt flot og gjort meget ud af, med en masse flotte
glasbure og farver.
|
|
| En af de store
katte, dem er der mange af |
Terrarie huset |
|
Efter at have været rundt og se det hele nåede vi
tilbage til udgange og søen. Og der kom nok det mest
facinerende, for kiggede man godt efter, så man
ligepludseligt at der svømmede små slanger rundt nede i
søen, mellem alle de flotte planter, og det fik vi en
del tid til at gå med. Efter at have været der i knap 3
timer, og set det hele tog vi hjemad igen og var på
pladsen kl. 17.50. |
|
| Slange i søen |
Torsdag d. 24 Juli
Det var dagen hvor vi bare ville slappe af og nyde det nye pool
anlæg på Marina’en. Så vi stod sent op, efter en gang morgenmad,
hang noget tid foran vognen inden vi gik ned til poolen. Sikke
et fedt vandland de har fået lavet på Marina’en til deres 50’års
jubilæum. For hvad de ikke havde haft de 2 foregående år, var
der til gengæld i år, med bassiner og rutchebaner til vandhunde
i alle aldre. Der sidde en livredder ved alle de forskellige
pool’s.
|
|
| Det nye vandhus |
Børnepoolen |
Der var kommet 3 vandrutchebaner, en pool for de små og
mellemste børn, med en meget flot udsmykning med delfiner og
deres egen min rutchebane, en pool for børn i alle aldre (den
gamle børnepool de havde lavet om), med et hus hvor vandet kom
alle steder fra, ikke mindst fra den store spand på toppen, der
væltede ca. hvert tredje minut og vandet stod ned over én i en
sand flodbølge, det var bare for sjovt. Der var en pool, hvor de
kunne lave bølger i, hvilket de gjorde ca. en gang i timen, et
kvarter ad gangen.
Når de sætter gang i bølgerne, står der en livredder på hver
side, for at sikre at man ikke kommer for tæt på de store
pumper, hvilket de er meget strikse med.
|
|
| Vandruchebanerne |
Bølgepoolen |
Og en pool i 2 nivauer hvor man bare kunne svømme rundt, med en
terasse oven over, hvor der var 3 pool’s med bobbelbad. Samt den
gamle pool, som de havde beholdt, med deres dyser med vand til
at masser ens skuldre og ryg.
|
|
| Poolen i 2
nivauer |
Pool's med bobler |
De lukker desværre pool området når det er siesta, så klokken 13
måtte vi gå op igen. Så oppe ved vognen igen, forsøgte vi at
holde til varmen, indtil siestaen var overståen, så vi kunne
komme der op igen, for at køle ned.
 |
Om aftenen spiste vi på Marina’en og Patricia fik en
pizza Honolulu og en cola, Jeg fik også pizza, en
Capricciosa og en liter øl (Frank, jeg tænkte på dig, da
jeg konsumerede både pizza’en og øllet). |
| Så spises der
pizza og drikkes øl |
Fredag d. 25 juli
Hjemme fra havde jeg fået anbefalet at tage en sejltur, ud til
to ø’er Burano og Murano, der ligger i bugten bag Lido’en. Så vi
tog bilen ud til bådene I Punta Sabbioni, omkring kl. 11, der
sejler disse turen, men da vi spurgte i informationen, det ene
sted, fik vi at vide at den sidste tur, var sejlet den dag. Men
kom vi tilbage tirsdag, ville de have en guide med der kunne
tale dansk. Så efter at vi havde snakket lidt frem og tilbage,
blev Patrcia og jeg enige, om at det ville vi godt prøve, selv
om det var lidt dyrt, 39 Euro pr. person, men så fik vi også en
drink når vi kom inden båden afgik og noget at spise på selve
turen. Vi reserverede og betalte for turen med det samme. Så vi
gik derfra igen, nok lidt skuffet over at vi ikke var kommet
afsted, men alligevel glade, for at vi fik muligheden for sådan
en tur med guide. Vi havde ikke andre planer for den dag, så
tilbage på pladsen, talte vi lidt om hvad vi så skulle, og fandt
ud af, vi ville ind til Jessolo om aftenen, en større by inde af
Lido’en. De lukker hovedgaden af kl. 20.00, hver aften, for
trafik, og omdanner den til en lang gågade (mener den strækker
sig over 8 km), hvor der findes alt i butikker, og lige noget
for Patricia, ikke mindst alle tøjbutikkerne. Bare en skam at
mange at dem er så dyre, med alt deres modetøj. Men vi fik set
ca. det halve af gaden inden vi vendte om, da vi gerne skulle nå
tilbage til pladsen, inden kl. 23, for at få bilen med ind. Det
nåede vi dog ikke så den måtte blive holdende udenfor til næste
dag.
Lørdag d. 26 Juli
Det var dagen, hvor vi ville ned til stranden, for der havde vi
slet ikke været endnu. Så kl. 10, gik vi derned. En dejlig bred
strand, ca. 100 m. fra man går ud af pladsen til man er nede ved
vandet, og der er strand så langt øjet rækker ind ad mod Jesolo.
Til den anden side er der vel 1,5 km, hvor man kan gå ud til et
fyrtårn. Vandet er dejligt klart, hvis vinden ikke lige har
stået kraftigt ind mod stranden, dagen igennem for så kan det
godt virke lidt grumset. Der render konstant sælgere af diverse
kopivare rundt på stranden, og er man ikke meget afvisende over
for dem, kan de være svære at slippe af med. Is-vognen kommer
kørene en gang imellem, så man kan få en is eller noget koldt at
drikke, eller nogle pomfritter, hvis man ellers kan klare det i
varmen, og så glemmer man alt om disse sælger for et kort
øjeblik inden den næste kommer. Jeg kan dog anbefale, at prøve
en af de piger der render rundt og giver massage, Jeg prøvede
det sidste år, og det kan de godt finde ud af. Man forhandler
sig frem til prisen alt efter hvor meget massage man vil have,
ben og ryg, og jeg mener jeg kom af med 9 euro for massage på
ryggen. Efter at have været på stranden de meste af dagen og var
blevet stegt godt røde, gik vi op igen. Om aftenen spiste vi
endnu en gang på pladsen. Det begyndte at regne en del henunder
aften, men den helt store skylle slap vi for.
Side
Forrige
1
2
4
5
6 Næste
|