Italien 2008

Efter en god nats søvn stod vi op og gik i bad kl.7.00. Det havde regnet og tordnet en del igennem natten og og regnen faldt stadigt tungt. Så det var noget koldt at stå op. Vi fik spist nogle rundstykker vi havde bestilt dagen før i receptionen og var klar til at tage op at se Kehlsteinhaus. Kehlsteinhaus er et hus på toppen af Kehlstein, som Hitler fik af SS i fødselsdagsgave, da han fyldte 50. Han brugte det bare ikke særligt tit, da Hitler havde højdeskræk. Læs evt mere om det her. http://da.wikipedia.org/wiki/Kehlsteinhaus

Vi kunne se at skyerne lå lavt og det var noget tåget, da vi kl 08.25 kørte op til Kehlsteinhaus. Vi efterlod campingvognen på pladsen, da der er en stigning på 24% på vejen derop. Vi ankom på parkeringspladsen kl. 08.50 og kiggede endnu engang på vejret og blev enige, om at det ikke kunne betale sig at tage op på toppen, da skyerne ville fjerne enhver mulighed for at se noget deroppe. Man kan ellers på en god dag og i godt vejr få en udsigt på op til 200 km. Jeg vidste fra tidligere, at der også var nogle gange inde i bjerget, et bunkeranlæg hvor Hitler opholdte sig, hvis der blev bombet imens han var i sit sommerhus, som ligger på bjergsiden. Der er adgang til disse gange via ” Hotel Zum Türken”. Fra parkeringspladsen går ned via en bjergvej, der er lidt stejl nogle steder, og er man lidt gangbesværet, kan det anbefales at køre derom i stedet for.. Da vi var ankommet tidligt, var der ikke nogle til at tage imod, når man ville ind og se det, men man kunne selv via en dørkarussel, komme ind ved at komme 2 Euro i et møntindkast.

Neden for trappen er der skyttehuller

Det er meget facinerende at se, hvordan tyskene har siddet bag murene med små skudhuller og skudt efter de allierede da de trængte ind i anlægget. Anlægget er desværre ikke særligt stort, da bl.a. der hvor Hitler og Eva Braun havde deres logi, er spærret af for offentligheden. Man går rundt i gange i 3 niveauer, og mange steder er der skud- og granathuller i væggene. Der er bad og toiletrum som soldaterne brugte, imens de var der og resterne af generatoren.


Skyttehul sprængt væk af håndgranat	De meniges baderum

Vi var tilbage på parkeringspladsen kl.10, og kørte ned for at hægte campingvognen på igen. Så kl. 10.35 var vi klar til at fortsætte mod de varmere himmelstrøg. Tilbage ad samme vej mod Østrig og vi krydsede grænsen kl. 10.55. Jeg havde valgt turen igennem tauerntuennelen og over Villach, da jeg kendte turen fra tidligere år og den havde aldrig skabt nogle problemer for os. Vi holdte et kort hvil ved rasteplads Landzeit i Østrig, da vi havde gjort det samme tidligere år. Vi forsatte mod tauerntunnelen kl. 11.35.

Kort før vi nåede den, fik jeg en besked via TMC på GPS’en, at der var 6 timers ventetid og 3 km kø lige før tunnellen. Og jeg viste ikke rigtigt om jeg skulle dreje fra som GPS'en anviste. Men 100 meter før afkørslen, kom den samme melding via trafikradioen, så jeg tog en hurtig beslutning sammen med Patricia og drejede fra. Det gik fint ud af dejlige og store landeveje, hvor de kun snævrede lidt ind når vi kørte igennem mindre byer. Men efter at have kørt ca. 10. km, begyndte vejen at gå opad, og jeg havde ikke være opmærksom nok på vejskiltene, for inden jeg så mig om var vi på en smal bjergvej godt på vej op af et bjerg. Det gik nu også meget godt, for bilen trak godt. Men så nåede vi en højde på 1500 m, og så begyndte bilen at miste sin trækkraft, da mængden af ilt i den højde ikke er den samme som længere nede.

Lige før man når toppen af Obertauern

Så inden jeg fik set mig om kørte vi 35 km/t i andet gear, indtil vi nåede toppen af Obertauern i en højde af 1680 m, og med et slæb af biler efter os. Heldigvis er der på toppen en god stor plads man kan parkerer på. Bilen fik lov til at køle lidt ned imens vi stod og nød udsigten der oppe fra i en 20 minutters tid.


Bilen køler ned på toppen	Der er skåret ansigter ind i træet

Vi forsatte og begyndte nedkørslen, men inden længe begyndte det at gå opad igen til en højde på 1749 m (ifg. GPS'en). Herfter gik det ned igen og da det kun var min anden tur med campingvogn og i bjerge, var jeg noget anspændt hen over Obertauern. Men alt gik fint og vi var en flot oplevelse rigere, Patricia og jeg. Turen uden om Tauerntunellen og over Obertauern tog ca. en time og et kvarter og var ca. 60 km.

	Vel nede på motorvejen igen, gik det i et fint tempo det sidste stykke mod Italien, hvor vi kørte over grænsen kl 14.35, men det gode vejr lod vente på sig. Det var 25 grader, men overskyet. Vi holdte et hvil i 10 min, godt 180 km før Marinaen sagde GPS'en. Det er fine motorveje de har i Italien, i forhold til Østrig, så længe man ikke køre i myldretiden, for så kan man godt kommme til at side i kø i lang tid. Vi var endeligt ved at være fremme, efter at have kørt på landevejen det sidste stykke ned til Lido’en. Lido’en kan være en prøvelse at køre ud af, for på en dårlig dag med meget trafik, kan det godt tage over en time at komme de sidste 10 km ud til Marina De Venezia. Det gik nu fint denne sene søndag eftermiddag og vi drejede ned ad sidevejen til Marinaen, men knap én km før selvepladsen, blev vi stoppet af en der arbejdede på Marina'e, for at høre om vi var på vej derned. Det kunne vi kun bekræfte. Hun oplyste os om at de ingen ledige pladser havde. Det er bare ikke det man ønsker at høre efter han har kørt i ca. 2 døgn. Der var selvfølgelig ikke noget at gøre ved, men hun kunne tilbyde os et aflukket område ikke ret langt derfra, hvor andre også ventede, som vi kunne overnatte på og så håbe at få en plads dagen efter, hvilket hun regnede med var muligt.
En af de mange flotte borge i Østrig

Motorvejene i Italien er meget bedre end i Østrig

	Vi blev guided ind på en græsmark, uden mulighed for at tilslutte vand eller strøm. Et toilet var der heller ikke, men man kunne gå ned på campingpladsen og låne et der. Vi fik bil og vognen kørt ind på pladsen kl. 18, hvorefter vi fik benen ned på campingvognen. Vi fandt nogle stole frem og satte os på dem ved siden af bilen. Det var nu hyggeligt nok at sidde der og slappe af. Vi fik en tår at drikke og faldt lidt i snak, med de andre der var i samme situation som os. Der var vel ca. 35 andre på pladsen da vi kom. Det hele var meget velorganiseret, og vi fik alle en billet med et nummer på, som vi skulle ligge i forruden, så de næste dag kunne se i hvilken rækkefølge, vi skulle guides over på Marina'en. De havde også noget vand på flaske de delte ud af. Vi nød varmen selv om det var overskyet, inden vi gik ned på den restaurant der ligger lige uden for Marina, for at få noget at spise. Vi gik tilbage til den midlertidig plads, vi skulle overnatte på, efter vi havde spist. Vi satte os foran bilen og tog noget at drikke, da vi ikke havde noget strøm og mørket var faldet på, begyndte vi at gøre os klar til at gå i seng. Der var jeg glad for at jeg havde fået lavet konstandtstrøm fra bilen og ind til campingvognen, så vi kunne tænde lyset imens vi gjorde os klar til at gå i seng og hvis vi havde brug for det, benytte toilettet. Vi var trættet og faldt hurtigt i søvn, men Patrcia vågnede en del gang i løbet af natten, da det det både tordnede og lynede.
Så er vi på plads, på den midlertidige græsmark

Der var mange der ventede

Mandag d. 21 Juli

Jeg vågnede lidt før kl. 8 og efter nattens uvejr, var det klaret op så det nu var skyfrit. Jeg var bare klar til at blive guided over på Marina’en. Men tiden gik og kl. 9, kom de over fra pladsen med noget morgenbrød, en form for Wienerbrød og vand til alle der ventede. Jeg spurgte indtil, hvornår de forventede at vi kunne begynde at køre over, og fik at vide at efter kl. 15.00, ville det kunne lade sig gøre. Så vi begyndte at se frem til en lang dag, på denne græsmark, hvor der ikke var meget at give sig til, andet end at slappe af i stolen og snakke lidt med de andre der var på pladsen. Allerede 09.30 kom de dog over fra Marina’en og arrangerer at de første kunne komme over og få en plads. Kl. 10.20 blev det endligt vores tur som nummer 37. De kørte os over i hold af ca.6 vogntog ad gangen. Vi skulle bare følge en på cykel, der viste os vej over til køen af vogntog der ventede på at komme ind. Vi blev vist over til en bagindgang, hvor vi langsomt rykkede frem i køen. Det var meget varmt, for temperaturen var steget til 25 grader, og solen bagte lige ned på os, hvis vi ikke holdte i skyggen af et træ. Endelig blev det vores tur 12.20. Vi blev guidet over på plads 6007 en dejlig stor plads, hvor der var rigeligt plads til både campingvogn, fortelt og bilen, og så var der endda meget plads stadigvæk. Der var dog ingen træer til at give noget skygge i løbet af dagen, men man kan ikke få det hele. Vi havde fået vognen på plads og sænket benene, taget et bord og par stole frem kl. 12.45, så vi kunne sidde og slappe lidt af. Jeg ville egentligt ikke begynde at sætte fortelt op, da det snart var siesta og alt for varmt til fysisk arbejde, for temperaturen var steget til 29 grader, men vinden samtidig frisket lidt op.
	Her venter vi på at komme ind på pladsen

	Så kom vi på plads

Efter godt 45 min, blev jeg dog enig med mig selv om, at det nok var en smart ide at få det overstået. Så Patricia og jeg begyndte, og efter yderligere 45 min, var både Patricia og jeg glade for at det var overstået. Resten af dagen gik med at falde til på pladsen igen, en tur i poolen og bare nyde at vi var kommet frem. Vi spiste på pladsen den aften, hvor jeg fik min pizza og éne liter øl.

Tirsdag d. 22 Juli

Patrcia havde endeligt fået en hel nats søvn, ud at blive vækket af torden og lyn. Vi stod op omkring kl. 9 og fik noget morgenmad, og besluttede os for tage ind til et marked i Cavallino. For om mandagen havde vi oppe i receptionen fundet en seddel, med en liste over alle de markeder, der var i nærheden og med hvilke dage og tidspunkter de havde åbent på. Lige over for markedet, er der en parkeringsplads (græsmark), hvor man kan betale 5 Euro, mener jeg, og så parkerer der imens man går på markedet. Det var et stort marked, fyldt til bristepunktet med mennesker, og man kunne købe stort set alt inden for tøj, sko og tasker samt alverdens praktiske og upraktiske ting og sager til hjemmet. Dem der stod på pladsen for at sælge, var ikke til at prutte med om prisen, men det gjorde knap så meget, da priserne var okay. Det var sjovt at gå rundt og kigge, på alle de ting og vi fik også købt lidt, bl.a. fik både Patricia og jeg købt et læderarmbånd med hver vores indskrift og tegn, som de sad og bankkede ud og farvelagde bagefter. Vi tog tilbage til pladsen lidt over middag, for markedet lukkede klokken 13, og man kan ikke komme ind på Marina’en mellem kl. 13 og 15 med bilen, da der er siesta. Tilbage på pladsen sad vi og nød vejret, inden vi kunne komme op i poolen igen, for den er også lukket under siestaen.
	Markedet i Cavallino

	Der er mange mennesker

	Da det var spise tid gik vi op i supermarkedet og bestilte ”Hünen am Spieß” (Grillkylling på spyd), og er man på Marina’en skal det prøves mindst en gang, hvis ikke flere, for det er nogle af de bedste kyllinger, jeg nogensinde har fået, og man kan bestille pomfitter til, som man får rigeligt af. Derefter nød vi aftenen i forteltet inden vi gik i seng kl 23.
Hünen am Spieß, det skal bare prøves

Side

Forrige 1 3 4 5 6 Næste