Italien 2008

Efter en del planlægning og overtalelse af min datter Patricia, var vi blevet enig om at tage til Marina De Venezia igen i år. Vi havde været der de to forgående år, og jeg havde givet min datter frit valg til, hvor vi skulle hen, da hun var blevet konfirmeret i foråret, i stedet for at holde en stor fest for hende (som hun havde holdt med sin mor), og hun ville gerne se noget andet. Men jeg må indrømme at Marina'en trak, da jeg havde fundet ud af at de havde 50 års jubilæum i 2008, og derfor havde bygget et helt nyt vandland. Tegningerne så fantastisk ud, så det lykkes mig at overtale hende til at vi tog derned igen.

Du kan finde billeder og video i mit media galleri af turen her.

Fredag d. 18 Juli

Dagen hvor vi skulle af sted var kommet, og det var lykkedes mig at få Patricia noget tidligere, så vi kunne komme sydover tidligt på eftermiddagen, istedet for sent henunder aften. De ekstra sidespejle var spændt på bilen og campingvogenen var pakket og gjort klar efter alle kunstens regler og hægtet på bilen. Kilometertælleren stod på 47991 og vi havde en tur på 1678 km foran os, for at komme ned til Marina'en, da vi også havde valgt at tage en overnatning i sydtyskland på en plads der hedder Mülleiten i berchtesgaden, for at se Kehlsteinhaus (Eagle's nest), på vejen derned. Da vejret var overskyet og med 23 grader, trak det i os for at komme sydpå, til det noget bedre vejr.

Patricia klar til at tage afsted

Så kl. 14.40 trillede vi ud på vejen og stak snuden sydover. Rullede de obligatoriske 100 meter for at rette vogntoget op, og fik justeret de store spejle, og så gik det mod den tyske grænse, som var først stop, da vi skulle ind og provianterer til turen. Vi var ikke mere end lige kommet på motorvejen, da det begyndte at regne meget, men som vi nærmede os grænsen tog det af. Det lykkes mig endnu en gang at køre forkert nede i Tyskland da vi skulle finde Fleggaard, og imens vi kørte rundt for at finde det, ringede nogle af mine venner, og fortalte de var på vej derned. Vi ankom til Fleggaard kl. 17.10, hvor vi gik ind for at handle, da vi kom ud af butikken passede det med at mine venner ankom, så vi blev enig om at spise sammen i grillbaren lige uden for. Mine venner havde været på Marina'en i jeg ved ikke hvor mange år i træk (tror det er 32 år), men for første gang i mange år skulle de ikke derned, da de havde været i USA i stedet. Så da vi tog afsked med dem, var det sjovt lige at moppe min kammerat lidt, for længslen og "misundelsen" lyste lagt ud af øjene på ham. Han var bare klar til sætte efter os, og køre ned for at få en Pizza og en liter øl, som jeg også sigtede efter, da det er første der skal indtages til aften når man ankommer til marina'en.

Turen gik videre sydpå kl. 19, i et godt og jævnt tempo. Men vi havde ikke kørt i mere end godt en halv time, og jeg syntes det ene spejl ikke sad som det skulle, så vi holdte ind, hvilket var meget godt, for spejlet var ved at falde af. Jeg fik det spændt ekstra godt og vi fortsatte. Kl. 19.50 kørte vi over Kielerkanalen. Vi nåede til Elbtunnelen kort før kl. 21, og så holdte vi i kø. Jeg trak håndbremsen, satte mig godt til rette og var klar til at holde der i lang tid, men havde ikke mere end lige fået sat mig godt, da køen begyndte at rykke på sig igen og det hele var over på 5 min. Der var jeg bare glad, for jeg havde sét at vi skulle til at holde der i flere timer. På den anden side af tunnelen, var trafikken fin og vi gled derudaf i et fint tempo.

Elbtunnelen

Kvart i ti var det blevet tid til at få tanket, så vi kørte ind på rastepladsen Brunautal og fik tanke og holdte et hvil på en halv times tid. Videre ud i den gode trafik, hvor alt gled som det skulle.


Rasteplads Brunautal	Rasteplads Brunautal

Da det blev midnat kørte vi ind for natten på Harz west, godt 60 km syd for Hannover og vi havde tilbagelagt 552 km siden vi kørte hjemmefra. Det er en kæmpe plads med gode muligheder for at parkerer for natten, men den var ikke særligt besøgt, og selv om der var mange lygtepæle, føltes pladsen meget mørk. Så jeg var ikke helt tryk ved at vi skulle holde et godt stykke fra selv tanken, for jeg kunne ikke helt lade være med, at have de rygter om røverier på rastepladserne i tankerne, for det var kun anden gang jeg overnattede på en rasteplads i Tyskland. Men vi fik slået benene ned, en tår at drikke og så ellers ned på langs.

Harz West


Overnatning på Harz West	En meget øde Harz West

Lørdag d. 19 Juli

Vi fik os en rigtig god nats søvn uden larm. Min frygt var blevet afløst af forventningens glæde, da jeg vågnede næste morgen. Vi fik os noget morgenbrød af den værste cafeterie-slags og jeg en kop kaffe.

Det regnede lidt og temperaturen sagde 14 grader, så det føltes koldt, da vi satte os ind i bilen kl. 7 for at fortsætte. Det varede ikke længe inden vi ramte Kassel bakker, men med en god Diesel motor, går det fint hen over dem. Jo længere syd på vi kom, jo bedre blev vejret, og vi holdte ind med passende mellemrum, så det passede i tid og med at få tanket. Kl. 14.40 kørte vi ind på Raststaette Vaterstetten ved München, og vejret var blevet godt med 25 grader og næsten skyfrit. Vi blev der i næsten en time, hvor vi fik noget at drikke og nød det dejlige solskin og imellemtiden var temperaturen steget til 30 grader.

Tiden var kommet til at tage det sidste stykke mod Berchesgarden, som var dages mål, et stræk på knap 200 km. Hjemme fra havde jeg fundet to pladser som vi havde mulighed for at overnatte på i nærheden af byen. Vi kørte igennem Berchesgarden for at finde den første plads, og på den anden side af byen, blev vi hurtigt ledt, af GPS'en, op på nogle smalle og stejle bjergvej og efter at have kørt 13 km på disse veje, syntes jeg det var ved at være nok, for dagen efter havde vi planlagt at se Kehlsteinhaus, som lå modsat den vej vi kørte. For at det ikke skulle blive alt for sent når vi kom oppe fra Kehlstienhaus, og tilbage på motorvejen igen mod Italien, dagen efter, valgt vi at finde den anden plads, Campingplatz Mülleiten, som jeg vidste lå tættere på, men den så knap så spændende ud hjemmefra.

Naturen omkring Berchesgarden

Der var ikke mange muligheder for at vende, med sådan et vogntog på disse smalle vejen, men endelig, viste GPS'en at vi kunne køre ned af i sidevej. Vi var ikke mere end lige drejet ind på den, førend at den snævrede meget ind (lignede næsten en privat vej) og var utrolig stejl nedad, så det fortrød jeg med det samme. men vende det kunne jeg ikke, så der var ikke andet end at forsætte nedad i et meget forsigtigt tempo. Endelig nede fandt vi vejen tilbage til Berchesgarden og vejen op til Mülleiten. Det gode ved den "omkørsel var at vi fik set den mest storslåede natur, for langs vejen der lå for foden af bjerget løb en flod og det turkisgrønne vand var bare så flot.

Vi ankom til Campingplatz Mülleiten i 25 graders varme, men skyet, kl. 18.30, efter vi have tilbagelagt 1322 km, siden vi tog hjemme fra. Vi fik checket ind og anvist en transitplads lige inde til ventre for indkørlen til pladsen. Efter at have sænket benene på vognen og tilsluttet strøm, var det tid til at finde noget at spise. Vi gik op i receptionen, hvor vi havde set der også var en kiosk for at købe noget til aften, men det var et meget lillet udvalg de havde, faktisk mest sodavand, juice, chips og chokolade og ting som dette og lidt souveniers, ØV. Vi gik uden for pladsen, for at se om der inden for synsvide, var en kiosk eller supermarked, men det var der desværre ikke, tilbage i vognen, fandt vi rugbrødet frem, som vi havde med hjemme fra, og spiste det.

Receptionen

Det var blevet tid til en lille gåtur, for at trække benene efter dagens lange tur i bilen. Så vi gik ud på vejen for at gå lidt op og ned af den for at se på omgivelserne, og det var en smuk smuk natur der midt i bjergene. Bedste som vi skulle til at gå ind på pladsen igen, fik jeg øje på et hus der lå lige over for pladsen, et gasthaus, hvor vi kunne have nydt en dejlig aftensmad, istedet for det kedelige rugbrød, ØV endnu en gang. Rundt på pladsen så vi der lå enkelte danskere, og vi fandt en bad og toilet bygning. Ellers er der ikke meget at nævne fra pladsen, for legepladsen var nærmst ikke eksisterende, en lille rutchebane og en gynge. Der var også en del campingvogne med fortelte i bedste Tyske stil, der nærmest lignede en overdækket terrassen. Men udsigten fra pladsen var meget smuk.

Transitområde


Standplads område	Naturen lige uden for Mühlleiten

Læs mere om Campingplatz Mühlleiten her.

Side

2 3 4 5 6 Næste